Flodbølge af unge lystfiskere har ramt kajen

Lystfisker-boom. Efterspørgslen på fiskeriudstyr er eksploderet. En stor stime af mænd i 18-30 årsalderen strømmer mod søerne, kajen og åerne. Studerende Phillip Luscombe er en af dem, der har fanget glæden ved fiskeriet.

Af Daniel Dan Jørgensen, Frederik Therkildsen, Morten Sandholdt Nørbo Andersen
Udgivet 28/04/21 14:27 og senest opdateret 28/04/21 17:10

       

- Den første fisk, jeg fangede, husker jeg stadig. Hev den op. Slog den ihjel. Det var adrenalinprovokerende at tage livet af et dyr. Der er noget spændende over det, fortæller Phillip Luscombe. 


Hobbyen startede under nedlukningen. Han uddyber: 


- Det er en hyggelig måde at være sammen med sine venner på, mærke spændingen inden fisken bider på krogen, med en øl i den anden hånd.

 

Han er en del af flodbølgen af 18-30 årige, som under corona har købt fisketegn. Fordelt på landsplan steg antallet af fisketegn over 30% fra 2019 til 2020, men særligt københavnernes kuller betød, at linen blev kastet oftere ud, fortæller overfiskerikontrollør Stig Prüssing fra Fiskeristyrelsen.


Fiske-feber hos fiskerigrejsforhandlerne

Hos Pro-Outdoor.dk har de også lagt mærke til den øgede interesse for lystfiskergrej. Martin Johansen, som står for fiskeriafdelingen, fortæller om sidste års oplevelse.


- Sidst i marts og fremad er vi bare blevet væltet. Jeg har et ganske fint billede af, at jeg har et sted i mellem fire og seks i kø, fra vi åbnede døren, til vi lukkede den igen.


Under nedlukningen har der været en efterspørgsel på fiskegrej over hele landet. Det har Pro-Outdoor.dk mærket ved bestilling af varer.


- Der er mange huller i forskellige sortimenter. Og næsten endnu værre i år faktisk. Det grej, man kunne købe sidste år, er produceret sidste sæson, hvor der ikke var nogen problemer. Så det er mellem 40 og 60 procent af de bestillinger, vi har lavet, som vi har fået hjem.


Lige nu mærker butikken et mere normalt niveau i salg af fiskegrej til førstegangskøbere, forklarer Martin Johansen – men det er stadig højt.


Den øgede indtjening fra de flere solgte fisketegn skal ifølge Fiskeristyrelsen bruges på at åbne endnu flere fiskepladser i Københavns havn i 2021. Det er ellers ikke sket siden 2015.

Alternativ opfordring til kirkeligt engagement

Massiv kritik af kendt personlig træner: Det var 4500 kroner ud af vinduet

Ekspertgruppens krav knuser sommerens spejderlejre

Børnehaveprojekt i Vollsmose får flere ressourcer

Plante-boom: Folk er vilde med at gå i haven

Stigende smittetryk i Tårnby truer genåbningen

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 28/04/23.

Historien består af 2.094 tegn. Historien blev sidst gemt den 28/04/21 17:10.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Daniel Dan Jørgensen, Frederik Therkildsen, Morten Sandholdt Nørbo Andersen

Bladet   //  DØGNDRIFT   //  Overblikket   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.