Stigende smittetryk i Tårnby truer genåbningen

I Tårnby Kommune nærmer incidenstallet sig en ny kommunal nedlukning, efter der er konstateret flere smittede medarbejdere på Amager Privatskole og i Børnehuset Nordmarks Allé 26.

Af Anton Kristoffer Mørch Madsen, Josephine Hoeing Frydendal
Udgivet 28/04/21 14:24 og senest opdateret 29/04/21 11:58

       

Foto: Josephine H. Frydendal 

Tårnby Kommunes incidenstal er de seneste syv dage på 191.5, og kommunen har derfor det næsthøjeste smittetryk på landsplan. Hvis incidenstallet overstiger 200, skal kommunen iværksætte en kommunal nedlukning af blandt andet skoler, idrætsliv og liberale serviceerhverv. 

Hvad er incidenstal? 

Incidenstallet er et mål for antallet af nye sygdomstilfælde pr. 100.000 i en befolkningsgruppe i løbet af de seneste syv dage.  

Kilde: Statens Serum Institut 

Jan Jakobsen (A), som er viceborgmester og medlem af Sundheds -og Omsorgsudvalget i Tårnby Kommune, er ikke bekymret for smitteudviklingen i kommunen. Dog understreger han, at kommunen holder skarpt øje med udviklingen.  


- Vi kan ikke lave yderligere skærpede krav i forhold til det, der er lavet af regeringen og folketinget. Vi følger udviklingen nøje og vi har et kriseberedskab, der behandler det her hver eneste dag. Hvis der opstår smitte i daginstitutionerne sender vi dem jo hjem, og de involverede bliver sendt til test, så vi kan finde smittekilden, siger Jan Jakobsen. 

 

Højt smittetryk er ikke noget nyt

For Tårnby Kommune er det ikke nyt, at de placerer sig øverst på listen over landets højeste smittetryk. Tårnby Kommune har siden coronapandemiens start generelt haft et højt smittetryk sammenlignet med resten af landets kommuner. Siden 27. januar 2020 har Tårnby kommune haft det 13. højeste incidenstal ud af de 98 kommuner landet over.  


Jan Jakobsen mener dog ikke, at kommunen kan handle anderledes end den har gjort. Han påpeger, at kommunen følger alle sundhedsmyndighedernes retningslinjer. Jan Jakobsen peger også på, at det særligt er adgangen til kommunens plejehjem som er skyld i det høje incidenstal. 


- Vi kan jo ikke styre alting. Der er åbnet op for skoler og åbnet op for plejehjem. Det gør jo, at man kan risikere, at der kommer personer udefra. De personer bliver jo ikke testet, når de kommer ind på et plejehjem. Det gør vores ansatte jo. Jeg går ud fra, at det kunne være nogle besøgende, der har bragt smitten med ind på plejehjemmet, siger Jan Jakobsen. 


Tårnby Kommune opfordrer alle borgere til at lade sig teste, og overholde de gode råd om afspritning, afstand og isolation. 

Alternativ opfordring til kirkeligt engagement

Massiv kritik af kendt personlig træner: Det var 4500 kroner ud af vinduet

Ekspertgruppens krav knuser sommerens spejderlejre

Børnehaveprojekt i Vollsmose får flere ressourcer

Plante-boom: Folk er vilde med at gå i haven

Flodbølge af unge lystfiskere har ramt kajen

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 28/04/23.

Historien består af 2.451 tegn. Historien blev sidst gemt den 29/04/21 11:58.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Anton Kristoffer Mørch Madsen, Josephine Hoeing Frydendal

Bladet   //  DØGNDRIFT   //  Overblikket   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.