Problemet med mennesker i 1600-tallet er, at de ikke skrev sms’er til hinanden

Louise Nyholm Kallestrup er Danmarks førende forsker i trolddomsforfølgelse. Et felt hun selv har været med til at sætte på dagsordenen både historisk og kulturelt. Hun husker os på, hvordan historien kan bruges, men også misbruges.

Af Kirstine Leth Schütze
Udgivet 09/12/20 10:43

       

Historien kan bruges, og den kan misbruges. Sådan forklarer Louise Nyholm Kallestrup mig det i telefonen. Jeg har fanget hende en mandag formiddag. Hun er højaktuel med bogen ‘Heksejagt’, og er forskeren, der har været med til at sætte trolddomsforfølgelse på landkortet inden for dansk forskning. 

Louise Nyholm Kallestrup er ph.d. og lektor i historie på SDU. Hun studerede i 90’ernes Aalborg. En tid hvor man stort set ikke talte om trolddomsforfølgelse. 

- Fagligt har jeg været optaget af, hvordan man behandler anderledes tænkende. Det at man kunne finde på at brænde mennesker på bålet, fordi de opførte sig anderledes eller tænkte på en anden måde. 

I 2017 modtog hun en Semper Ardens-bevilling fra Carlsberg til sit forskningsprojekt om bl.a. Christian 4.s rolle i de danske hekseforfølgelser. En konge, der valgte at involvere sig til tider personligt i hekseforfølgelserne blandt andet også i den meget berømte sag om Maren Strids. 

Den der har patent på fortællingen kan bruge historien politisk.

Louise Nyholm Kallestrup

Historien kan misbruges

Hun uddyber, hvordan hun mener historien kan misbruges.

- Den der har patent på fortællingen kan bruge historien politisk. Fx er der visse dele af det politiske landskab, der hylder reformationen, og bruger bruddet med pavekirken til at vise, at ‘vi havde ret’. 

Louise Nyholm Kallestrup understreger, hvordan der er flere nuancer til reformationen end denne udlægning.

- Det kan godt være, vi brød med romerkirken, og at man kan argumentere for, at protestantismen har ledt frem mod velfærdsstaten. Men det er også en del af fortællingen, at det er efter reformationen, at vi forfulgte hekse. 

Hun mener, at hekseprocesserne er et eksempel på, hvor forfærdelige ting mennesker kan gøre mod hinanden, hvis man bare er bange nok. 

- Hvis man etablerer en kollektiv følelse af frygt mod en bestemt gruppe eller en bestemt figur, altså skabelsen af et fjendebillede, så kan man få folk til at opføre sig ret uhyrligt overfor hinanden. Det kan vi komme med mange eksempler på i historien. 

(Se også: Heksejagt minder os om faren ved kollektiv frygt )

For Louise Nyholm Kallestrup er viden om vores historie afgørende og betydningsfuldt både, fordi den fortæller om vores fortid, men også fordi den er en del af vores fælles kulturarv og identitet. 

- Det er vigtigt for mig at blive ved med at pointere, at der ikke noget sort hvidt i historie. Eller i vores verden i dag, tilføjer hun hurtigt. 

Mennesker skrev jo ikke sms’er i 1600-tallet

Men det med at komme tæt på en sandhed i historien og få nuancerne frem, kommer også med sine udfordringer.

- Problemet med mennesker i 1600-taller er jo, at de ikke skrev sms’er til hinanden. 

Hun understreger, hvor udfordrende det er at lære helt almindelige menneskers tanker, gøren og laden at kende fra fortiden. Hun skriver historien gennem et bredt udvalg af kildetyper, men der er en kildetype, der står helt klart frem, retsprotokollen, hvori retssagens forløb er nedskrevet. 

- Retsprotokollerne er helt fantastiske. De fortæller rigtig meget om sociale dynamikker i et lokalsamfund, måder at omgås og leve sammen på i gamle dage. De er en kilde til en befolkningsgruppe som ellers ikke efterlader sig noget afsæt eller spor i kilderne.

Fortidens Danmark 

Selvom vi er kommet langt i forhold til viden om hekseforfølgelse med HEX! Museum of Witch Hunt i Ribe, ‘Hejsejagt’-udstillingen på Kunsthal Charlottenborg og Louise Nyholm Kallestrups nyeste bog, så mener hun stadig, vi har rigtig meget, der mangler. 

En af de ting Louise Nyholm Kallestrup bl.a. er optaget af, er at vi mangler, at kigge på Danmark i Danmarks geografiske udstrækning.  

- Vi har en tendens til, at når vi arbejder med fortiden, så kigger vi på det ud fra nutidens geografiske grænser. 

Det vil fx sige, at når Danmarks studeres i 1600-tallet, så kigger man på det ud fra Danmarks nutidige geografiske grænser. Men i 1600-tallet inkluderes det danske rige også Norge, Skåne, Island, Slesvig og Holsten, samt at Danmark i 1600-tallet var begyndt at etablere sig som kolonimagt, der derfor også kan tælle Grønland, det såkaldt Guldkysten, Dansk Vestindiske øer og Trankebar. 

Louise Nyholm Kallestrups bog Heksejagt kan købes på HEX! Museum of Witch Hunt eller online.   

En sorthvid fortælling

Kærlighed og magi: Charlie laver besværgelser

“Enhver irriterende kvinde kan være en heks”

Bella og Nana dyrker et magisk frirum for fiktive hekse

Tre myter om den danske heksejagt

Heksejagt minder os om faren ved kollektiv frygt

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 09/12/22.

Historien består af 4.581 tegn. Historien blev sidst gemt den 09/12/20 10:43.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Kirstine Leth Schütze

Bladet   //  DØGNDRIFT   //  Kroppen som projekt   //  Nyhedsuge 2021 dag 1   //  Nyhedsuge 2021 dag 2   //  Nyhedsuge 2021 dag 3   //  Overblikket   //  Redaktion 5 - Fyn i forandring   //  Redaktion 7 - tillid   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.