Den offentlige transport kører ikke rent ind i Assens

Busplaner, der bliver lavet om. Busser, der kun kører en gang i timen. Busafgange, der passer dårligt med en almindelig arbejdsdag. For mange borgere er dårlige transportforbindelser hverdag. Det står skævt til med den offentlige transport i Assens.

Af Anna Kristiansen, Christina Nissen
Udgivet 21/11/17 11:40

       

Skiltet med afgangstider i iøjnefaldende. Der står Odense flere steder. De mindre landsbyer er sværere at spotte. Hvis man vil rundt i Assens og omegn, kan det være en udfordring at planlægge rejsen. Der er heller ikke mange mennesker at se på rutebilsstationen denne kolde novemberdag. Skrigende måger kan høres på lang afstand. 

Inde i det lune venterum sidder 59-årige Kirsten. Hun er egentlig godt tilfreds med den offentlige transport i Assens, men det irriterer hende, at busserne hele tiden ændrer køreplan.

"De laver køreplanerne om for tit, synes jeg," er hendes første kommentar.

Busplanerne rammer skævt

Ifølge Kirsten skyldes det, at køreplanerne er tilpasset skolerne fremfor arbejdspladserne. Et problem, der ville ramme hende, hvis hun skulle med bussen om morgenen.

"Hvis jeg skulle med bussen om morgenen, så kører den klokken 6.49, så jeg faktisk ikke kunne nå mit arbejde til klokken 7", fortæller hun. 

Kirstens datter går i gymnasiet i Glamsbjerg. Bussen hjem til Ebberup kører kun klokken 14 og 16. Hvis datteren får fri klokken 15, skal hun derfor vente en time for at komme hjem. Kirsten vurderer, at det især er et problem i yderområderne i Assens, at der er langt imellem busafgangene. Hun peger på, at den offentlige transport især er et problem for de unge i kommunen.

"Jeg har ikke problemer, men det er vigtigt for de unge, som har problemer med det. Jeg hørte forleden et debatprogram, hvor en pige skulle cykle fire kilometer for at komme til det nærmeste busstoppested," siger hun.

Byrådet gør, hvad de kan

Formand og Miljø- og teknikudvalget i Assens, Hans Bjergegaard (O), forklarer at byrådet forsøger at tilgodese transportområdet.

"Planerne er jo, som de altid har været. Vi forsøger at få dækket kommunen så godt som muligt med hensyn til transport. Vi har blandt andet en tilskudsbaseret forsøgsordning, hvor der kører busser fra Assens til Kolding. Vi har også pendlerbusser og teletaxaer," siger formanden.

Han peger på, at det kan være svært at stille alle borgere tilfredse.

"Der er altid nogle, der ikke kan forstå, at taxaen ikke lige holder uden for deres hjem, men vi forsøger at gøre det så godt som muligt". 

På rutebilsstationen falder snakken på kommunalvalget. På spørgsmålet om, hvorvidt Kirsten ved, hvor hun vil sætte sit kryds, må hun melde pas. Men valget er vigtigt.

"Jeg har ikke besluttet mig helt endnu. Men jeg tager op og stemmer, for det må man gøre," afslutter hun. 

Bussen triller ind på stationen. Kirsten siger tak for nu. Bussen tilbage til Ebberup skal nås. Dækkene vrider over asfalten, og bussen er hurtigt videre. Stilheden fylder igen rutebilsstationen i Assens.

Foto:

Efter valget i Assens: Hvordan bliver samarbejdet mellem de blå og de røde?

Assens mens du sov

Tilbagegang for skolelukningspartierne i Assens

Assens for fire år siden: Hvad skete der?

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 21/11/19.

Historien blev sidst gemt den 21/11/17 11:40.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Anna Kristiansen, Christina Nissen

Bladet   //  DØGNDRIFT   //  Overblikket   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.