Ældre i Faaborg-Midtfyn kæmper med dårlig infrastruktur

Faaborg-Midtfyn Kommune har siden finanskrisens start i 2007 kæmpet med at holde fast i deres beboere. De seneste par år er tendensen så småt begyndt at vende, men flere steder i Faaborg-Midtfyn Kommune ses efterdønningerne stadigvæk.

Af Emilie Amstrup, Signe Ullstad Andersen
Udgivet 20/11/17 23:09

       

På vej ud ad landevejen fra Faaborg mod Svendborg går der ikke længe før man opdager de mange ’TIL SALG’-skilte. Det er heller ikke gået 74-årige Gudny Grunnets næse forbi. De ældre naboer, som Gudny har på tre sider, har på det seneste alle valgt at sætte deres huse til salg.

”Det er jo noget med alderen. Og især på grund af vores trafikforhold. Vi har ikke en ret god infrastruktur, og det tror jeg berører mange ældre, der for eksempel ofte skal på sygehuset i Odense. Det bliver simpelthen for besværligt.”

Unge og folk på arbejdsmarkedet vælger kommunen fra

Ejendomsmægler og medindehaver af EDC Faaborg, Søren Andersen, fortæller, at mange flyttede til storbyerne under finanskrisen. Boligerne i de store byer blev billigere, og flere havde derfor råd til at flytte fra Faaborg.  

”Vi mærker nu, at det er ved at vende lidt. Folk er begyndt at søge til Faaborg igen,” siger han, men konkluderer samtidig, at der er en udfordring i form af manglende job- og uddannelsesmuligheder i kommunen.

Det understøtter en rapport udgivet af Danmarks Statistik i 2016. Rapporten konkluderer, at der er mange, der flytter tilbage til kommunen, når de er færdige med deres uddannelser - men langt flere fraflytter.

”Manglende arbejdspladser er en af grundene til, at nogle vælger kommunen fra,” fortæller Søren Andersen.

Gudny Grunnet bakker op om hans påstand: ”Noget af det vi mangler er arbejdspladser, og det skal der til for at give mere liv i byen. Det skyldes blandt andet, at mange af butikkerne i Faaborg er lukket.”

”Vi skal stå sammen”

Faaborg-Midtfyn Kommunes slogan er ’Sammen skaber vi det bedste sted at bo’. Til det erklærer Gudny Grunnet sig enig.

”Jeg tror ikke man kan være uenig. Jeg tror ikke noget kan skabes med enkeltpersoner, det handler om at stå sammen.”

Foto: Emilie Amstrup

Søren Kristensen ærgrer sig over vælgerflugten

Faaborg-Midtfyn mens du sov

Svært at få fodfæste for de små partier i Faaborg-Midtfyn

Socialdemokratiet sluger stemmer i det midtfynske

Dansk Folkeparti går frem i Faaborg-Midtfyn

Resultaterne vælter ind: Venstre er gået tilbage med 10,3% siden 2013

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 20/11/19.

Historien blev sidst gemt den 20/11/17 23:09.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Emilie Amstrup, Signe Ullstad Andersen

BLADBEDEN   //  Bladet   //  DØGNDRIFT   //  FUTURA   //  GESUNDHEIT   //  KulturO   //  Overblikket   //  Sportens Frivillige   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.