En stille protest: Flest fynboer stemmer blankt

Den procentvise andel af blanke stemmer på Fyn, er næsten dobbelt så høj som i resten af landet. Til gengæld er valgdeltagelsen på Fyn også langt over landsgennemsnittet.

Af Johanne Digebjerg Holgersson
Udgivet 20/11/17 15:48

       

Ved kommunalvalget i 2013 afleverede 45.944 danskere en tom stemmeseddel i stemmeboksen. Det svarer til, at 1,45 procent af de ved valget afgivne stemmer, var blanke.

"Det at stemme blankt indikerer, at man på en eller anden måde har taget stilling," fortæller Robert Klemmensen, der er lektor på Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet. 

Dykker vi ned og ser udelukkende på de fynske kommuners blanke stemmer, viser det sig, at andelen af fynboer, der stemte blankt, ligger på lidt over 2,8 procent. Det betyder, at andelen af fynboere der stemmer blankt, er næsten dobbelt så stor som andelen af landets samlede befolkning.

"Der er et element af protest i det at stemme blankt. Folk har gidet at dukke op, og gidet at tænke over ikke at skulle stemme," lyder det fra Robert Klemmensen. 

Andelen af blanke stemmer i alle fynske kommuner

1

Nordfyn

2,16 %

2

Odense

2 %

3

Svendborg

1,96 %

4

Assens

1,91 %

5

Faaborg-Midtfyn

1,85 %

6

Kerteminde

1,61 %

7

Nyborg

1,46 %

8

Langeland

1,45 %

9

Middelfart

1,41 %

10

Ærø

1,30 %

Kilde: Danmarks Statistik

Ser vi nærmere på selve valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2013, som på landsplan lå på 71,9 procent, og sammenligner dette med de fynske kommuners valgdeltagelse, er Fyn også her langt over landsgennemsnittet. Ni ud af ti fynske kommuner har en valgdeltagelse på fem procentpoint eller mere end den landsgennemsnitlige valgdeltagelse. Den høje valgdeltagelse på Fyn skyldes ifølge Robert Klemmensen, "at fynboerne jo interesserer sig for politik". 

Kommunernes individuelle valgdeltagelse

1

Ærø

81, 1%

2

Kerteminde

79,1 %

3

Nyborg

77,33 %

4

Langeland

77,30 %

5

Middelfart

77 %

6

Faaborg-Midtfyn

76,5 %

7

Assens

76,4 %

8

Nordfyn

76,3 %

9

Svendborg

76,2 %

10

Odense

70,5 %

Kilde: Danmarks Statistik

Ærø Kommune indtager den fynske førsteplads med en kommunal valgdeltagelse på 81,1 procent, skarpt efterfulgt af Kerteminde Kommune, hvor 79,1 procent af borgerne stemte ved kommunalvalget i 2013. Kun Odense Kommune lå lavere end landsgennemsnittet, med en samlet valgdeltagelse på 70,5 procent. Man kan altså argumentere for, at den høje andel af blanke stemmer på Fyn, måske ikke er så stort et problem. I hvert fald ikke, hvis den er ensbetydende med, at folk engagerer sig. 

"Når man stemmer blankt, er det jo en bevidst handling", afslutter Robert Klemmensen. 

Foto: Colourbox

Vi får en forrygende varm start på en weekend, der desværre kommer til at slutte kold og grå

S og DF vil indhegne danske ulve

Ændringer i ansøgningskrav til millionpulje for unge erhvervsfiskere får flere til at ansøge

Store affaldsdag: Reportage fra affaldsindsamling i et forårsfyldt Danmark

En uge i skraldets tegn

Dansk Folkepartis nederlag: Går tilbage i seks af syv kommuner

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 20/11/19.

Historien blev sidst gemt den 20/11/17 15:48.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Johanne Digebjerg Holgersson

BLADBEDEN   //  Bladet   //  DØGNDRIFT   //  FUTURA   //  GESUNDHEIT   //  KulturO   //  Overblikket   //  Sportens Frivillige   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.