Så ødelagt er systemet: sosu'er tjener lige så meget eller mere end sygeplejersker på samme arbejdsplads

Det er hverken grådighed eller udnyttelse af pandemien, der får sygeplejerskerne til at demonstrere, råbe op og varsle strejke. Det er ren og skær frustration over en lønmaskine, der ikke er fulgt med tiden, mener sygeplejerske.

Af Agnes Sofie Flensted Rønberg, Rebecca Rønnest Storgaard Madsen
Udgivet 27/04/21 22:23 og senest opdateret 28/04/21 10:33

       

Januar sidste år var 27-årige Mille Hornhaver Bennesen nyuddannet sygeplejerske med fuld tid på en akut kirurgisk afdeling på Sjællands Universitetshospital. I dag er hun skiftet til ungdomspsykiatrien på Bispebjerg i Region Hovedstaden og er gået ned til 34 timer om ugen efter en sygemelding med stress.

“Jeg er gået ned i tid, men jeg arbejder stadig lige så mange timer som fuldtid,” siger hun, og henviser til de uundgåelige overarbejdstimer, hun mener, man bliver pålagt i et system med mange sygemeldinger og underbemanding. Ifølge Bennesen ville det gavne alle, hvis sygeplejerskerne fik mere i løn. 

“Patienterne er altid dem, der taber i det her... Men hvis vi får den den løn, vi efterspørger, så kommer der også til at blive flere sygeplejersker uddannet og ansat, som gør at arbejdspresset bliver aftaget, og at man kan være menneske ved siden af.”

Ifølge tal fra fagforeningen FOA og Dansk Sygeplejeråd (DSR) tjener en nyuddannet sygeplejerske ansat i Region Hovedstaden ca. 159 kr i timen som basisløn, mens en nyuddannet sosu-assistent i samme region tjener ca. 161. Basislønnen er altså ca. den samme, men ifølge Bennesen er der stor forskel på de to grupper, der burde afspejles i lønnen.

Hun peger på, at sygeplejersker på hospitalerne har en høj grad af ansvar og mange forskellige arbejdsopgaver, mens sosu-assistenterne er som deres uundværlige højre hånd, der står for de mindre uddannelseskrævende opgaver.

“Som sygeplejerske arbejder du med menneskeliv, hvor det er mellem liv og død. Du skal tænke hurtigt, og hvis du ikke har styr på dine ting, kan personen dø.”

Bennesen fortæller, at mange nyuddannede kastes ud i rollen som ansvarshavende sygeplejerske for en afdeling mod et lille tillæg på op til 190 kr. pr. vagt. Sygeplejerskerne står også for kontakten med kommunerne, når en borgers fremtidige boligsituation skal afgøres. De har altså fra starten ansvar for både arbejdsfordeling, patienters velbefindende, patientforløb og kontakt til pårørende, til omkring samme timeløn som deres underordnede, heriblandt sosu’er.

Man kan sammenligne de to professioner med soldater og sergeanter: begge er livsnødvendige for hospitalets drift, men den ene er højere i hierarkiet end den anden. Det afspejles bare ikke i lønhierarkiet.

“Det er klart, at når man sidder til frokosten og snakker om lønvilkår, så er det bare meget interessant at se forskellen.”

Ifølge Bennesen har sygeplejerskerne gennem tiden overtaget flere og flere af lægernes arbejdsopgaver, mens sosu'erne har overtaget mange af de traditionelle sygeplejerskeopgaver, som er mindre uddannelseskrævende, og lettere erstattelige med vikarer. 

“Sygeplejerskerne er den røde tråd i hele systemet.” mener hun. 

Grunden til de skæve lønforhold kan findes i den danske model med trepartsforhandlinger. Sygeplejersker er organiseret under DSR, mens Sosuer er organiseret under FOA, som har haft mere held ved forhandlingsbordet med regioner og kommuner.

Derfor er hun med hver tirsdag, når medlemmer af traditionelle kvindefag som sygeplejersker, jordemødre og pædagoger demonstrerer foran Christiansborg under navnet “Tjenestemandstirsdag.” De ønsker politisk handling, der kan rydde op i det forældede system. Sammenslutningen peger på den berygtede tjenestemandsreform fra 1969 som en del af årsagen for lønefterslæbet. En undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder viser, at den 50 år gamle reform stadig påvirker mange faggrupper sådan, at traditionelle kvindefag lønnes lavere end mandefag med samme uddannelsesniveau. 

Pandemien har igennem det sidste år vist, hvor væsentlig en faggruppe sygeplejersker er, og derfor er det ifølge Bennesen det helt rigtige tidspunkt at demonstrere. 

“Der er ikke noget bedre tidspunkt at tage den her diskussion end nu. Det er først nu, folk får øjnene op for, hvor meget vi egentlig gør.”

Hun håber, at politikerne vil starte forfra og skabe et nyt lønsystem til alle de offentligt ansatte faggrupper, så man får løn på basis af uddannelse og ansvar i stedet for gamle vaner. For Mille Bennesen er det hverken bare brok eller millimeterretfærdighed, som nogle medier og aktører har kaldt sygeplejerskernes kamp. Det er en reel bekymring for hendes trivsel.

“Jeg skal også kunne være mor ved siden af. Jeg er også Mille. Jeg er også datter, veninde, kæreste og alt muligt andet. Og det kan jeg ikke være sådan som systemet fungerer lige nu.”

Ekspertgruppens krav knuser sommerens spejderlejre

Lokale museer trodser statistikker om faldende besøgstal

Anonymt guerillamedie spreder usandheder om corona på Facebook

Biolog: Naturnationalparker kan ikke lade sig gøre i Danmark

Sydkoreanske studerende barberer sig skaldede i protest mod udledning af forurenet vand

Genåbning: Trods stort salg føler barejer sig stresset over krav til bordbestilling

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 27/04/23.

Historien består af 4.724 tegn. Historien blev sidst gemt den 28/04/21 10:33.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Agnes Sofie Flensted Rønberg, Rebecca Rønnest Storgaard Madsen

Bladet   //  DØGNDRIFT   //  Overblikket   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.