Anonymt guerillamedie spreder usandheder om corona på Facebook

Coronakrisen har medført, at et lille udsnit af befolkningen er blevet skeptiske over for sundhedsmyndighedernes anbefalinger og de store nyhedsmedier. Anonyme guerillamedier som DKfri.tv, der kommer med udokumenterede og usande oplysninger, har i mellemtiden vundet frem.

Af Gustav Prip Thorsen, Rebecca Skov Henriksen, Rikke Thue Poulsen
Udgivet 27/04/21 16:27 og senest opdateret 28/04/21 19:53

       

Et hemmeligt sted i Odense holder et anonymt guerillamedie til. Mediet hedder DKfri.tv, og de producerer otte timers coronakritisk medieindhold, som sendes live på diverse lukkede coronakritiske facebookgrupper. Her hersker der en stor mistillid til sundhedsfaglige eksperters vurderinger og de danske medier. Ord som ”propagandaapparater”, ”forræderiske” og ”utroværdige” bliver i høj grad brugt til at betegne blandt andet Danmarks Radio og TV 2’s coronadækning og eksperternes vurderinger.
Kritikken fra de coronakritiske facebookgrupper har brødfødt en række nye, mindre og anonyme medier, som stiller sig kritisk overfor coronahåndteringen. 

På det hemmelige, odenseanske coronakritiske medie, DKfri.tv sendes video-blogs fra prominente coronabenægtere, tidligere smittede og interviews med de kontroversielle læger Søren Ventegodt og Vibeke Manniche.
Med påstande om allerede opnået flokimmunitet, ugyldige PCR-tests, vaccineskepsis, eksperimentudførelse gennem vacciner og strukturel censur fra regeringen, tordner Vibeke Manniche frem på skærmen med en besked til det, hun selv kalder ”det ansvarlige folk”.

- Det gode er, at du er her. Du er med til at dele ordentlighed og ansvarlighed, og holde fokus på fakta - så tak for dig, fortæller Vibeke Manniche gennem mediet på de lukkede facebookgrupper.

 

Forfejlet forståelse af Covid-19-pandemien

Spørger man Professor i immunologi og mikrobiologi Jan Pravsgaard Christensen, er informationerne fra video-mediet DKfri.tv ikke korrekte.

- Vi har ikke flokimmunitet af den simple grund, at flokimmunitet først er opnået, når 70% af beskyttet overfor virusset. Der er altså et sundhedsfagligt belæg for restriktionerne. Vi har jo ikke vaccineret alle de sårbare og dem over 50 år endnu, og det er dem, der er i risiko for at dø. Derfor er vi nødt til stadigvæk at have noget kontrol over pandemien. Hvis vi bare lukkede op, og disse mennesker isolerede sig selv eller opholdt sig på et hospital, vil virussen stadigvæk kunne ramme dem” forklarer Professor Jan Pravsgaard Christensen.

Han forklarer også, at vaccinerne er sikre, da en betinget godkendelse af vaccinerne blot betyder, at man har styr på produktet, og har tillid til det, men man mangler tilstrækkeligt mange folk vaccineret for at man kan beregne nogle virkningsprocenter. Der altså ikke tale om et eksperiment, fastslår han.

 

Coronabenægter og bruger af DKfri.tv: ”Det er fake news”

Alligevel har coronakritikerne ikke tiltro til sundhedseksperternes vurderinger, for de argumenter, som sundhedseksperterne benytter sig af, afviser medier som DKfri.tv, ved at lade Vibeke Manniche, Søren Ventegodt og forskellige coronabenægtere kommer til orde med udokumenterede påstande.

- Jeg benytter mig af DKfri.tv, da de kommer med ærlige tal, statistik, undersøgelser, erfaringer, erindringer og pålidelige kilder, hvilket DR og TV 2 ikke gør. De er bare opsat propaganda, fortæller en bruger af det anonyme coronamedie, DKfri.tv, til os.

Brugeren ønsker at forblive anonym. Ligesom så mange andre coronakritikere, tror hun ikke på, at corona er en dødelig sygdom, og hun mistænker regeringen for at udnytte corona til at sprede propaganda.

- Det er uhyre uhyggeligt, hvordan vores skattepenge bliver misbrugt af de voksne og upålidelige mennesker, der sidder inde på Christiansborg. De smider millioner efter DR, fordi Magnus Heunicke har sagt, at det er vigtigt at få deres budskaber ud til folket. Hvis det var baseret på en sundhedsmæssig vurdering, så kunne man forstå det. Men nej, det er kun politisk propaganda af groveste slag, afslutter den anonyme mediebruger. 

Men anonyme medier som DKfri.tv udgør en trussel mod demokratiet, mener Filip Wallberg, journalistisk lektor på SDU og ekspert i sociale medier.


- Det er fantastisk, at medier som dette kan opstå. Sociale medier og internettet har gjort, at alle kan komme med demokratiske ytringer, og alle har mulighed for at komme til fadet. Men usandheder, der er sagt i medierne, er naturligvis et demokratisk problem. Når afsenderen er anonym, betyder det, at det er konsekvensløst at træde ved siden af, siger Filip Wallberg, og tilføjer:

- Journalister laver fejl. Men der er som regel mennesker bag, som kan tage ansvaret og give dementi, når fejl er begået. For medier som DKfri.tv, hvor afsenderen er anonym, kan det være konsekvensløst at komme med usande oplysninger.

 

Vi har forsøgt at få et interview med DKfri.tv, men de har ikke ønsket at stille op til interview. 

Så ødelagt er systemet: sosu'er tjener lige så meget eller mere end sygeplejersker på samme arbejdsplads

Lokale museer trodser statistikker om faldende besøgstal

Biolog: Naturnationalparker kan ikke lade sig gøre i Danmark

Sydkoreanske studerende barberer sig skaldede i protest mod udledning af forurenet vand

Genåbning: Trods stort salg føler barejer sig stresset over krav til bordbestilling

Bilister i Ørestaden vil ikke forskelsbehandles: ’Hvorfor skal vi betale over 12.700 kr. om året for en P-licens ?'

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 27/04/23.

Historien består af 4.803 tegn. Historien blev sidst gemt den 28/04/21 19:53.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Gustav Prip Thorsen, Rebecca Skov Henriksen, Rikke Thue Poulsen

Bladet   //  DØGNDRIFT   //  Overblikket   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.