I Ørbæk holder de vejret

Med regeringens ekspertgruppes anbefaling til genåbningen af festivaler og markeder, hænger Ørbæk Marked i en tynd tråd.

Af Christian Snedevind Jørgensen, Charlotte Knutzen, Mikkel Kjær Andersen, Stine Birgitte Andersen Kriger
Udgivet 26/04/21 16:39 og senest opdateret 26/04/21 17:37

       

For andet år i træk, er Ørbæk Marked i overhængende fare for at blive aflyst. De nuværende regler for udendørs markeder, er alt for restriktive til en begivenhed af Ørbæk Markeds størrelse. Reglerne om sektionsopdeling og forsamlingsloft, sætter gennemførelsen af markedet i fare, mener formand for Ørbæk Borgerforening, Jesper Andersen.

- Det kommer an på, hvilke krav de (regeringen red.) stiller. Hvis det bliver sektionsopdelt, som der er lagt op til, så kommer vi ikke til at gennemføre, siger Jesper Andersen.

Ørbæk Marked samler normalt omkring 100.000 gæster og frivillige, fordelt på de tre dage markedet afholdes.

- Hvis der i fase 2 lægges op til, at vi må samle 2000 mennesker, så er vi på ingen måde i nærheden af at nå et loft, hvor vi kan gennemføre,”siger Jesper Andersen.

Presset lokalsamfund

Den potentielle nedlukning rammer lokalsamfundet rigtig hårdt.

- Markedet er med til at generere lige omkring 400.000, som bliver sendt ud i foreningslivet, i og omkring Ørbæk, til de her lige knap 20 foreninger. Så jeg er sikker på, at hvis vi ikke kan afholde Ørbæk Marked, og foreningerne ikke har mulighed for at tjene den ekstra indtægt, til deres klubkasse, bliver det rigtig svært for dem, og det kommer da til at kunne mærkes. Enten på kontingentet eller på aktiviteten i de forskellige klubber og foreninger, fortæller Jesper Andersen, der er formand for Ørbæk Borgerforening, som afvikler markedet.

Hullet klubkasse

Markedet, som på de 3 dage det er åbent, omsætter for over fire millioner kroner, fordeler deres overskud på de lokale foreninger, der hjælper med at afvikle kræmmermarkedet. Det er blandt andet håndboldklubber, spejdere og andre lokale idrætsforeninger. Det kan også mærkes, hvis man spørger i Østfyns Håndboldklub, som plejer at være med som frivillige. 

- Vi lukker ikke, men vi kommer til at mangle pengene derude et sted, siger Betina Bjørnø-Thorsen, der er formand i Østfyns Håndboldklub.

- Vi har jo ikke fået et endeligt nej, så vi fortsætter, som det bliver afviklet, men det er jo ikke bare markedet, vi mangler penge fra. Det er også det loppemarked, vi plejer at afholde og det børnediskotek - begge dele er aflyst, fortsætter Betina Bjørnø-Thorsen.

Samlingspunkt for byen

Udover de økonomiske huller der vil opstå hos foreningerne efter endnu et år uden Ørbæk marked, så kommer Ørbæks indbyggere også til at mangle markedet. Markedet er med til at samle byen, og for mange er det en fast tradition at besøge markedet. 

- Jeg er 39 år gammel og har været på markedet, siden jeg var i barnevognen. Kun da jeg boede i Odense, og da coronaen lukkede det sidste år, har jeg ikke været med. Så jeg har nok været der 37 gange, fortæller Kit Rhode-Aagaard, der bor i Ørbæk.

Kit Rhode-Aagaard fortæller også, at det er med til at samle byen på en anden måde, på tværs af aldersgrupper.

- Folk kommer for hyggen, og folk er løsslupne. Det er en festdag, hvor der er godt med alkohol, og man snakker med de andre fra byen, fortæller Kit Rhode-Aagaard.

Kommer stærkt tilbage

Selvom Ørbæk Marked måske ikke bliver afholdt for andet år i træk, er det ikke nogen risiko for at markedet lukker. Værre står det til med kræmmerne.

- Ørbæk Borgerforening har en velkonsolideret kasse, så vi har økonomi til at kunne aflyse to år i træk. Til gengæld er min bekymring mere på, hvor mange kræmmere der er tilbage, og hvordan det ser ud i forhold til alle de her leverandører, eventbranchen og tivoli for eksempel, siger Jesper Andersen, og han er optimistisk omkring fremtiden for kræmmermarkedet.

- Jeg kan garantere jer, at der kommer et marked, hvis vi ellers kan gennemføre det for alverdens restriktioner osv. Men det er ikke på grund af økonomi, hvis der ikke kommer et marked i 2022, siger Jesper Andersen.

Padel tennis fortsætter med at vokse: “Jeg tror kun det bliver større”

Flydende bofællesskab skal i landsretten

Bumser og bakterier: Hudproblemerne lurer under mundbindet

Beboere i opråb: Vi har fået nok!

Bilfrie søndage: Det er kun et lillebitte plaster på et stort klimasår

Fra Alanya til Aldi: Kristian frygter, at han skal opgive sit livsværk

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 26/04/23.

Historien består af 3.903 tegn. Historien blev sidst gemt den 26/04/21 17:37.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Christian Snedevind Jørgensen, Charlotte Knutzen, Mikkel Kjær Andersen, Stine Birgitte Andersen Kriger

Bladet   //  DØGNDRIFT   //  Overblikket   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.