Bilfrie søndage: Det er kun et lillebitte plaster på et stort klimasår

Et flertal i Københavns Borgerrepræsentation stemte torsdag d. 22. april for forslaget om bilfrie søndage. Selvom forslaget skabte stor diskussion, kan lokalpolitikerne dog enes om, at noget mere drastisk skal sættes i værk, før København bliver grønnere.

Af Oda Marie Nymand Nisbeth, Tine Stadil Trier
Udgivet 26/04/21 17:18 og senest opdateret 27/04/21 14:09

       

De Radikale og Enhedslisten fremlagde torsdag d. 22. april et forslag i Københavns Borgerrepræsentation, om bilfrie søndage i Københavns Kommune. 

Forslaget bygger på regeringens udspil om ændringer i færdselsloven, der vil gøre det muligt for landets kommuner at kunne bestemme selv, om de vil indføre bilfrie søndage. I Københavns Borgerrepræsentation var der opbakning omkring Enhedslisten og De Radikales forslag.

- Der var et flertal for at gå videre med ideen om flere bilfrie søndage. Præcis hvordan det skal se ud, og hvor meget det skal være, er noget som vi nu skal beslutte i en kreds af partier, som synes det er en god idé. Lige nu har vi bare grebet muligheden fra regeringen, forklarer Mette Annelie Rasmussen, som er medlem af Borgerrepræsentationen for De Radikale. 


Skrappere metoder må tages i brug

Selvom Enhedslisten og De Radikale er glade for opbakningen i Borgerrepræsentationen, ser de ikke de eventuelle bilfrie søndage som en løsning på klimaproblemerne og trængslen i København. 

- Vi er jo voldsomt skuffede i forhold til de toner der ellers lyder fra regeringen. Det her er jo ikke noget som helst, der kan tilskrives klima-reduktioner. Det er et lillebitte plaster på et kæmpestort sår. Det sår det hedder luftforurening, trængsel, og kuren er ikke det her lillebitte plaster men vejskatter og miljøzoner, siger Mette Annelie Rasmussen (B).

I Det Konservative Folkeparti mener man ikke at bilfrie søndage er en fornuftig løsning på byens problemer, ifølge Jakob Næsager, gruppeformand for De Konservative i Borgerrepræsentationen, burde man i stedet flytte fokus på miljøzoner, der omfatter personbiler. Derfor stemte de også imod forslaget i Borgerrepræsentationen. 

- Vi konservative har foreslået, at de miljøzoner, der gælder for busser og lastbiler, også skulle omfatte personbiler. Det tror jeg ville batte langt mere, for så er det jo hele ugen, hele året, at vi sender de forurenende biler ud af byen, siger Jakob Næsager (C).

Fakta

Miljøzoner
Miljøzoner er definerede områder i byen, hvor der stilles særlige krav til køretøjerne. Miljøzonerne skal sikre renere luft i trafikerede områder, og begrænser tunge dieseldrevne køretøjers muligheder for at køre i København, Frederiksberg, Odense, Aalborg og Aarhus.

Vejskatter
Vejskatter er en afgift, som køretøjer skal betale, når de færdes på særlige beskattede veje. 


De to fløje er altså enige om, at man bør gå mere drastisk til værks i klimakampen. Mette Annelie Rasmussen (B) ser dog muligheder i de bilfrie søndage, som hun mener kan give Københavnerne en forsmag på en grønnere infrastruktur.

- Det er vigtigt at sige, at det her det er ikke en klimahåndsrækning eller afhjælper trængslen i København – overhovedet ikke. Det her er en mulighed for at give københavnerne en idé om, hvordan byen kunne se ud, hvis det var der ikke var så mange biler. Måske på sigt vil det skabe en ændring, det er det vi vil bruge dem (de bilfrie søndage red.) til, siger hun. 


Bilfrie søndage skal skabe kulturelle muligheder

Enhedslisten og De Radikales forslag om bilfrie søndage i København, lægger op til at bruge byrummet på en alternativ måde om søndagen, når nogle af byens trafikerede veje lukkes for bilerne. De ønsker i samarbejde med borgerne, og særligt byens Lokaludvalg, at styrke byens kulturelle liv om søndagen. Mette Annelie Rasmussen (B) kunne eksempelvis forestille sig at de bilfrie søndage kunne byde på loppemarkeder, musikfestivaler eller sportsbegivenheder.
De Konservative er dog bekymrede for, at de bilfrie søndage vil sætte en stopper for familielivet og øge ensomheden blandt byens ældre borgere. De mener det vil besværliggøre det for familierne at transportere sig til og fra København, og det vil især gå ud over bedsteforældrene, som ikke kan se børnebørnene om søndagen. 


Næste skridt mod de bilfrie søndage i København er budgetforhandlingerne i september. Derudover skal ændringen i færdselsloven vedtages, men Borgerrepræsentationen arbejder ud fra en forventning om, at der i 2022 kan gennemføres bilfrie søndage.

Flydende bofællesskab skal i landsretten

Bumser og bakterier: Hudproblemerne lurer under mundbindet

Beboere i opråb: Vi har fået nok!

I Ørbæk holder de vejret

Fra Alanya til Aldi: Kristian frygter, at han skal opgive sit livsværk

Odense Kommune vil være klimaneutrale i 2030: “Det kunne godt gå hurtigere”

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 26/04/23.

Historien består af 4.374 tegn. Historien blev sidst gemt den 27/04/21 14:09.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Oda Marie Nymand Nisbeth, Tine Stadil Trier

Bladet   //  DØGNDRIFT   //  Overblikket   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.