Tre myter om den danske heksejagt

Af Kirstine Leth Schütze
Udgivet 03/12/20 14:58

       

Det var bønder, der anlagde sager mod hekse, ikke kirkens mænd. 

I 1600 tallet udgjorde bønderne ca. 80 procent af befolkningen, og selvom religion havde meget med hekseforfølgelserne at gøre, så var det ikke kirkens mænd, men privatpersoner, der anklagede lokale for hekseri. 

Kirken som institution havde forsvindendende lidt at gøre med forfølgelserne i Danmark, men troen kristendommen havde alting med det at gøre. Det er med udgangspunkt i bibelske læresætninger, at vi får idéerne om hekse og hvordan vi skal forfølge og straffe dem

Louise Hauberg Lindgaard

 

Det var ikke alle som var uskyldige 

En sort hånd står oprejst i et glasbur bag lænker i et af de sidste rum på HEX. En kopi af en såkaldt ‘dødehånd’. En dødehånd var en afhugget tyvehånd fra galgebakken, konserveret ved saltning eller syltning, og derefter dyppet i fedtet fra myrdede spædbørn og sat med vægerne fra tyvens eget hår. 

Dødehånden kunne tændes som en fakkel og gøre en usynlig, så man kunne gå ind alle steder for enten at stjæle eller forhekse. 

- Det er noget man har fundet eksempler på, ikke i Danmark, men andre steder i Europa fortæller Louise Hauberg Lindgaard.

Peter Nirsch i Tyskland blev i 1581 fundet med en pose, der indeholdt hænder og hjerter fra spædbørn. Han havde opkøbt gravide prostituerede og skåret børnene ud selv, for at bruge deres hænder som ekstra effektfulde dødehænder. 

- Så det er en anden myte vi gerne vil punktere, at alle de anklagede var uskyldige. Hvis man ikke tror på magi i dag, så er alle i princippet uskyldige i anklager om magi. Men der var folk der forsøgte at lave sort magi, og ikke havde rent mel i posen, fortæller Louise Hauberg Lindgaard. 

Ikke alle hekse var kvinder 

I Europa var det op mod 20-25 procent af de henrettede, der var mænd. I Danmark var det omkring 11 procent, der var mænd, mens størstedelen af de henrettede var mænd i Island. 

Det var altså bestemt ikke alle hekse, der var kvinder, og der er også fundet børnehekse og varulv-hekse. 

En sorthvid fortælling

Kærlighed og magi: Charlie laver besværgelser

“Enhver irriterende kvinde kan være en heks”

Problemet med mennesker i 1600-tallet er, at de ikke skrev sms’er til hinanden

Bella og Nana dyrker et magisk frirum for fiktive hekse

Heksejagt minder os om faren ved kollektiv frygt

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 03/12/22.

Historien består af 2.030 tegn. Historien blev sidst gemt den 03/12/20 14:58.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Kirstine Leth Schütze

Bladet   //  DØGNDRIFT   //  Overblikket   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.