I Danmarks ældste købstad, Ribe, ligger nationens allerførste museum om heksejagt. Et kapitel i dansk historie de fleste ønsker at skrive ud. Men ‘Hex! Museum of Witch Hunt’ kan mere end at fortælle om opskriften på en ‘dødehånd’, stigebrænding og tortur. Museet minder os om, hvad kollektiv frygt gør ved menneskeheden, og derfor også, hvad vi kan lære af den i dag.
- Man skal ikke gemme de mørke kapitler. De skal frem i lyset, for det er ofte dem vi lærer allermest af, fortæller historiker, Louise Hauberg Lindgaard, der har været med til bygge udstillingen op.
Frygten for fænomener, som man ikke kan styre, forklare eller forstå. Det er ikke noget, der er gået over med tiden. Det er noget som stadig findes.
Louise Hauberg Lindgaard
Frygten findes stadig
Hvad der står tilbage i det historiske lys, er på mange måder, hvordan og hvorfor man på tværs af Europa har henrettet op mod 40-60.000 personer for trolddom, og ca. 1.000 hekse i Danmark-Norge i perioden 1450-1750.
- At brænde folk for forbrydelser, man ikke kan bevise efter moderne praksis, det kan være rigtig svært for folk i dag at forholde sig til, understreger Louise Hauberg Lindgaard.
Fakta om de danske hekseforfølgelser
fra HEX! Museum of Witch Hunt
I Danmark-Norge er der 2.000 kendte retssager om trolddom og 1.000 blev henrettet.
De første hekse blev henrettet i 1540, og fra 1550’erne steg antallet af sager støt.
Det er i perioden 1617-1625, at mere end halvdelen af de danske hekseprocesser foregik, hvilket svarer til at en heks blev henrettet hver femte dag.
Den sidste danske heks, Anne Palles, blev henrettet i 1693, men det gjorde dog ikke at folk ikke fortsat blev lynchet og diskrimineret i lokalsamfund. I 1800 blev den sidste kvinde Anna Clemens lynchet.
I 1866 blev forbuddet mod magi afskaffe, og det var ikke længere lovligt at henrette folk for trolddom.
Befolkningstallet i Danmark i 1600 var 580.000, og i 2019 var det omkrign 5,8 millioner.
- Vi vil rigtig gerne gøre noget ud af, at folk skal komme ind i mentaliteten i tiden, og forstå, hvorfor man har gjort som man har gjort.
Hekseforfølgelserne finder sted i en tid omkring 1500-1700-tallet, hvor kampe om religion og magt raser. En krise og uro, der medfører krig, fattigdom, hungersnød og sygdom. Man troede dommedag var nær og ligegyldigt om du var protestant eller katolik, så var man enige om, at uroen skyldes Guds straf.
- Dengang var de hverken dumme eller onde. Langt de fleste af datidens lærde sagde, at hekse var en trussel, og at de skulle udryddes.
Frygt er på den måde et helt særligt omdrejningspunkt for museet, og det er også den følelse museet ønsker publikum skal dvæle ekstra meget ved.
- Det vi kan lære af, er de mekanismer, der ligger til grund for hekseforfølgelserne. Frygten for fænomener, som man ikke kan styre, forklare eller forstå. Det er ikke noget, der er gået over med tiden. Det er noget som stadig findes.
Louise Hauberg Lindgaard understreger, at der findes en stor forskel på folk i 1600-tallet og i dag.
- I dag har vi mulighed for at komme til bunds i forskellige sager før der går frygt-panik i den. Så det skylder vi os selv synes jeg. Det er vigtigt at skille fakta fra fiktion.
Man skal ikke gemme de mørke kapitler. De skal frem i lyset, for det er ofte dem vi lærer allermest af
Louise Hauberg Lindgaard
Museet kan besøges i Ribe, hvor det nu også rummer en satellit-udstilling og samarbejde med Kunsthal Charlottenborg i København, med titlen Heksejagt.
