Heksejagt minder os om faren ved kollektiv frygt

I juni fik Danmark sit første museum om heksejagt. ‘Hex! Museum of Witch Hunt’ er med til at minde os om, hvad kollektiv frygt gør ved mennesker i en tid med klimakrise, pandemi og flygtningekrise.

Af Kirstine Leth Schütze
Udgivet 01/12/20 13:51 og senest opdateret 02/12/20 10:16

       

I Danmarks ældste købstad, Ribe, ligger nationens allerførste museum om heksejagt. Et kapitel i dansk historie de fleste ønsker at skrive ud. Men ‘Hex! Museum of Witch Hunt’ kan mere end at fortælle om opskriften på en ‘dødehånd’, stigebrænding og tortur. Museet minder os om, hvad kollektiv frygt gør ved menneskeheden, og derfor også, hvad vi kan lære af den i dag.

- Man skal ikke gemme de mørke kapitler. De skal frem i lyset, for det er ofte dem vi lærer allermest af, fortæller historiker, Louise Hauberg Lindgaard, der har været med til bygge udstillingen op.

Frygten for fænomener, som man ikke kan styre, forklare eller forstå. Det er ikke noget, der er gået over med tiden. Det er noget som stadig findes.

Louise Hauberg Lindgaard

Dødehånden kan efter sigende tændes som en fakkel, der skulle gøre en usynlig. På den måde kunne man usynligt vandre omkring for enten at sjæle eller forhekse andre. Opskriften på en dødehånd kommer dog ved en høj pris. Dødehånden laves ved en afhugget hånd fra tyvebakken, der enten syltes og saltes inden den dyppes i fedtet fra myrdrede spædbørn og sat med vægerne fra tyvens eget hår. Peter Nirsch i Tyskland blev i 1581 fundet med en pose, der indeholdt hænder og hjerter fra spædbørn. Han havde opkøbt gravide prostituerede og skåret børnene ud selv, for at bruge deres hænder som ekstra effektfulde dødehænder. Udgaven på museet er en kopi af bivoks og menneskehår.

 

Frygten findes stadig 

Hvad der står tilbage i det historiske lys, er på mange måder, hvordan og hvorfor man på tværs af Europa har henrettet op mod 40-60.000 personer for trolddom, og ca. 1.000 hekse i Danmark-Norge i perioden 1450-1750.

- At brænde folk for forbrydelser, man ikke kan bevise efter moderne praksis, det kan være rigtig svært for folk i dag at forholde sig til, understreger Louise Hauberg Lindgaard. 

Fakta om de danske hekseforfølgelser 

fra HEX! Museum of Witch Hunt

I Danmark-Norge er der 2.000 kendte retssager om trolddom og 1.000 blev henrettet. 

De første hekse blev henrettet i 1540, og fra 1550’erne steg antallet af sager støt. 

Det er i perioden 1617-1625, at mere end halvdelen af de danske hekseprocesser foregik, hvilket svarer til at en heks blev henrettet hver femte dag. 

Den sidste danske heks, Anne Palles, blev henrettet i 1693, men det gjorde dog ikke at folk ikke fortsat blev lynchet og diskrimineret i lokalsamfund. I 1800 blev den sidste kvinde Anna Clemens lynchet. 

I 1866 blev forbuddet mod magi afskaffe, og det var ikke længere lovligt at henrette folk for trolddom. 

Befolkningstallet i Danmark i 1600 var 580.000, og i 2019 var det omkrign 5,8 millioner.

- Vi vil rigtig gerne gøre noget ud af, at folk skal komme ind i mentaliteten i tiden, og forstå, hvorfor man har gjort som man har gjort.

Hekseforfølgelserne finder sted i en tid omkring 1500-1700-tallet, hvor kampe om religion og magt raser. En krise og uro, der medfører krig, fattigdom, hungersnød og sygdom. Man troede dommedag var nær og ligegyldigt om du var protestant eller katolik, så var man enige om, at uroen skyldes Guds straf. 

- Dengang var de hverken dumme eller onde. Langt de fleste af datidens lærde sagde, at hekse var en trussel, og at de skulle udryddes.

Det er med udgangspunkt i bibelske læresætninger, at vi får idéerne om hekse og hvordan vi skal forfølge og straffe dem, fortæller Louise Hauberg Lindgaard. Hekseprocesserne finder sted i en tid med stor uro om religion og magt. En af de store myter, der er omkring hekseprocesserne er dog, at det skulle være kirkens mænd, der anlagde og førte sager mod heksene. Selvom kristendommen havde alt at gøre med hekseprocesserne, så er det helt almindelige, private borgere, der anklager og fører sagerne mod heksene i lokalsamfundet.

 

Frygt er på den måde et helt særligt omdrejningspunkt for museet, og det er også den følelse museet ønsker publikum skal dvæle ekstra meget ved. 

- Det vi kan lære af, er de mekanismer, der ligger til grund for hekseforfølgelserne. Frygten for fænomener, som man ikke kan styre, forklare eller forstå. Det er ikke noget, der er gået over med tiden. Det er noget som stadig findes.

I 1600-tallet skelnede man mellem sort og hvid magi. Sort magi var magien forbundet med skade på andre, og var forbudt længe. Hvid magi var noget der var mere accepteret og som kan siges at have erstattet et lægevæsen. I 1617 blev også hvid magi forbudt og herfra eksploderede antallet af hekseprocesser, selvom kun få blev dømt for hvid magi. 

Louise Hauberg Lindgaard understreger, at der findes en stor forskel på folk i 1600-tallet og i dag. 

- I dag har vi mulighed for at komme til bunds i forskellige sager før der går frygt-panik i den. Så det skylder vi os selv synes jeg. Det er vigtigt at skille fakta fra fiktion. 

Man skal ikke gemme de mørke kapitler. De skal frem i lyset, for det er ofte dem vi lærer allermest af

Louise Hauberg Lindgaard

Museet kan besøges i Ribe, hvor det nu også rummer en satellit-udstilling og samarbejde med Kunsthal Charlottenborg i København, med titlen Heksejagt. 

En sorthvid fortælling

Kærlighed og magi: Charlie laver besværgelser

“Enhver irriterende kvinde kan være en heks”

Problemet med mennesker i 1600-tallet er, at de ikke skrev sms’er til hinanden

Bella og Nana dyrker et magisk frirum for fiktive hekse

Tre myter om den danske heksejagt

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 01/12/22.

Historien består af 5.292 tegn. Historien blev sidst gemt den 02/12/20 10:16.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Kirstine Leth Schütze

Bladet   //  DØGNDRIFT   //  Kroppen som projekt   //  Nyhedsuge 2021 dag 1   //  Nyhedsuge 2021 dag 2   //  Nyhedsuge 2021 dag 3   //  Overblikket   //  Redaktion 5 - Fyn i forandring   //  Redaktion 7 - tillid   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.