Klokken ringer ind: Sten, røgelse og måneskær på skemaet

Muslimer, kristne og jøder tror på, at der er én gud. Hekse søger deres guder gennem naturens elementer. Viden om heksetro kan måske gøre det religiøse univers større og anderledes end det du kender

Af Andreas Gram Friedrichsen, Emilie Nykjær Haumann
Udgivet 01/12/20 09:28

       

Som Hekseringen tidligere har røbet og berettet om, kan man finde hekse langt ude i den dybe, danske natur. Og nej, de er ikke overnaturlige eventyrvæsener, som du måske kender fra den anden side af garderobeskabet til Narnia.

 

Læs også: Sigrid renser sindet ved vintersolhverv

 

Til dagligt bevæger de moderne hekse sig rundt på asfalterede veje, sidder i parker eller laver mad i køkkenet ligesom dig. Hvis tilfældet vil det, kan det være, at din sidemakker i skolen eller på arbejdet er heks. Og hvis du tør kan du stille et rigtig godt spørgsmål til ham eller hende. Et spørgsmål som vi på Hekseringen synes er rigtig spændende: Hvad betyder naturen for dig som heks?

 

Hekseringen har spurgt 242 danskere, om deres kendskab til hekse i Danmark. Kun halvdelen af de adspurgte vidste, at der findes praktiserende hekse i landet.

 

Og hvad ved vi så egentlig om nutidens hekse? Dét har vi spurgt fire elever fra 8. klasse på Højmeskolen i Odense om. 

 

Mød en ung heks:

I filmen Blodets Kraft møder man den unge heks Mira. Hun fortæller om livet som ung heks. Filmen ligger på DR Skole. Klik her og få adgang til filmen med dit UNI-login.

Om filmen

Mira er en ung heks, der minder om mange andre unge. Hun har bare en anderledes tro.

Miras hekseskikkelse er langt fra den gammeldags opfattelse af en heks som forfølges og brændes på bålet. Hun tolker livets overgange på en mere alternativ måde, end den du måske kender fra konfirmationen.

I filmen følger man Miras nonfirmation, hvor hun får gaver af de ældre heksekvinder. Alle gaverne er skabt af naturen.

Hun får fire sten, som en af gæsterne har samlet i de grønlandske fjelde, hun får en sten med et søstertegn påmalet samt noget røgelse, som hun kan bruge til meditation. Mira kan bruge denne røgelse i sin overgang fra barn til ung kvinde. Alle gaverne har altså en symbolsk betydning for det sted, hun er i livet. 

 

Vi har spurgt Lukas (14), Villas (14), Hugo (14) og Caroline (13) om, hvad de ved om hekse. Én ting er i hvert fald sikkert; de ville ikke være bange for at møde en heks.


Hvad forbinder i med ordet hekse?

Lukas: ”Nogle der kan lave magi."

Villas: ”Det er nogle, som har vorter over hele ansigtet.”

Hugo tænker på Sankt Hans, og Caroline på eventyr.

 

Tror I på hekse?

”Nej”, svarer de alle enigt, hvorefter Villas siger: ”De er overnaturlige, fordi der ikke findes magi.”

 

Vi kan fortælle jer, at der findes hekse i Danmark. Hvad tror I de laver?

Caroline: "Jeg forestiller mig, at de helbreder sygdomme ved hjælp af mærkelige blandinger, som de har lavet i en gryde."

De andre er enige. 

 

Hvem, forestiller I jer, er hekse i Danmark?

Lukas: Det må være nogle, som tror på overtro. At det både kan være mænd og kvinder.

 

Ville I blive bange, hvis I mødte en heks?

”Nej”, svarer de enigt.

 

Overgangsritualer:

’Overgangsritual’ betyder, at nogen går fra én tilstand eller status til en anden.

Det markeres med fastlagte, religiøse handlinger.

Overgangen fra barn til voksen markeres med ritualer i kristendom, jødedom og hinduisme, ikke i islam og buddhisme.

For 100 år siden fik kristne drenge ofte en pibe i konfirmationsgave, kristne piger fik en hårbørste.

 

Tidligere forsker i religionsvidenskab på Aarhus Universitet, René Dybdal Petersen, peger på, at netop hekse kan være et nichefelt, der kan være interessant for yngre at dykke ned i.

- For mange unge kan det være relevant at få viden om nyere religiøse tendenser. Heksetro kan være et eksempel disse nye, små religioner.

 

Og dét kan de fire elever fra Højmeskolen i Odense skrive under på. 

 

Læs også: "Jeg er ikke ude på andet end at hjælpe folk" 

Er det størrelsen eller gørelsen?

Podcast - Det utænkelige spørgsmåls svar

Fra tees til kurve med frisbees i hånden

Kærlighed og magi: Charlie laver besværgelser

“Enhver irriterende kvinde kan være en heks”

Problemet med mennesker i 1600-tallet er, at de ikke skrev sms’er til hinanden

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 01/12/22.

Historien består af 3.882 tegn. Historien blev sidst gemt den 01/12/20 09:28.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Andreas Gram Friedrichsen, Emilie Nykjær Haumann

Bladet   //  DØGNDRIFT   //  Kroppen som projekt   //  Overblikket   //  Redaktion 5 - Fyn i forandring   //  Redaktion 7 - tillid   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.