5 film der bringer vores pis i kog

Film, gode som dårlige, kan tvinge stærke følelser frem. Her er fem film, som kan bringe vores pis i kog.

Af Amalie Thejls Uebel, Helene Skovmose Bay, Ida Pedersen, Mads Bjerregaard
Udgivet 30/11/20 10:18 og senest opdateret 30/11/20 10:23

       

La Haine (1995)

I den franske film ‘Hadet’ følger vi de tre unge mænd Vinz, Hubert og Saïd. Filmen er en Tour de Force gennem småkriminelle miljøer i de franske forstæder, hvor man det ene øjeblik syder af raseri over ordensmagtens behandling af vennerne og det næste forfærdes over protagonisten Vinz’ stereotype opførsel. Filmen indkapsler den uretfærdige ulighed, der findes i en millionby som Paris, og vreden sætter sig som en klump i halsen, da man som seer må erkende, at visse skæbner er dømt til at forlise. 

 

A Star is Born (2018)

En kæmpe stjerne (Bradley Cooper) spotter en ung entertainer (Lady Gaga) på en tilfældig bar og trods hans regulære svingom med hvidt pulver og våde varer, bliver de forelskede. Med tiden forvandler misbruget ham til en ‘has been’ i Hollywood-land, der skuer jaloux efter sin succesrige hustru. Det leder ham ud i nogle forfærdelige dumheder. Særligt tarveligt er øjeblikket, hvor han pinligt pløret tisser i bukserne på scenen under en live tv-transmission. Hans pis sætter publikums pis i kog, selvom man selvfølgelig også har ondt af den ynkelige mand, der er på en social, ægteskabelig og karrieremæssig deroute. 

 

Queen and Slim (2019)

‘Queen and Slim’ stiller skarpt på politivold og racisme i USA og sætter mildest talt seerens pis i kog, efterhånden som Queen (Jodie Turner-Smith) og Slim (Daniel Kaluuya) møder den ene uretfærdige modstand efter den anden. Når man ser to personer, der kommer i karambolage med et system, som helst skyder, før der spørges, kan man ikke undgå at blive harm. Og da filmen i sommer igen blev højaktuel i forbindelse med mordet på George Floyd og opblomstringen af Black Lives Matter-bevægelsen, bliver vreden og håbløsheden kun endnu større. Man kan simpelthen ikke lade være med at reflektere over, at denne uretfærdighed er virkeligheden for mange millioner af mennesker, som aldrig har gjort andet end at være født med ekstra pigment i huden.

 

She’s all that (1999) 

Den “romantiske highschool komedie” ‘She’s all that’ handler om kunstnørden Laney Boggs, en klog, reflekteret og kunstnerisk pige, der får kontaktliner, en ny frisure og en rød kjole, og så falder skolens mest populære fyr ellers pladask for hende. Det er i øvrigt ham, der står bag makeoveren, fordi han har indgået et væddemål om, hvorvidt han kan gøre Laney til Prom Queen. Derfor stalker han hende dybest set, indtil hun giver efter for hans creepy tilnærmelser.

Budskabet i ‘She’s all that’ synes at være noget i retningen af: Hvis du vil have skolens lækreste fyr til at lægge mærke til dig, skal du ligne alle de andre piger og, gud forbyde det, ikke gå i overalls og have briller. Eller måske: Hvis skolens lækreste fyr indgår væddemål, der omhandler dig, stalker dig og reducerer dig til et eller andet trofæ, så skal du tilgive ham, fordi han er flot og populær. Nåh ja, hen imod slutningen er der også en scene, hvor Laney er lige ved at blive voldtaget. Enjoy!

 

The Shawshank Redemption (1994)

‘Shawshank Redemption’ er alles yndlingsfilm. Alle hvis filmdannelse begrænser sig til film vist på TV 2 i ”bedste sendetid”. At en så middelmådig film af mange rangeres som den bedste film nogensinde, står som en glimrende påmindelse om, hvor elendig smag flertallet har. Filmen vil ingenting, der er intet på spil, og man udfordres som seer aldrig til at føle andet, end præcis hvad filmskaberne vil have os til. Direkte følelsesmanipulation. Filmen er en snorlige landevej, og ligegyldig hvor hårdt eller blødt du træder på speederen, kører du 80 i timen hele vejen. Den er kold leverpostej på daggammelt rugbrød, den er overkogt pasta uden salt, og den pisser mig af!

 

Er algoritmer de nye redaktører? Unge ser nyheder på sociale medier

Jordemødre går imod fagforenings anbefaling: Stemmer nej til OK21

Elever protesterer

Stilhed længe før stormen

Hvorfor vil vi se den blå fugl pippe ondt?

Gamere lever med barsk sprogkultur: "Det betyder ikke noget"

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 30/11/22.

Historien består af 3.785 tegn. Historien blev sidst gemt den 30/11/20 10:23.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Amalie Thejls Uebel, Helene Skovmose Bay, Ida Pedersen, Mads Bjerregaard

Bladet   //  DØGNDRIFT   //  Overblikket   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.