Seksuel chikane i hotel- og restaurationsbranchen skal kortlægges

Danmark er med i nyt nordisk forskningsprojekt, der skal kortlægge seksuel chikane i hotel- og resturationsbranchen.

Af Mie Anna Obbekær
Udgivet 20/04/18 09:23

       

”Jeg arbejdede på en nyåbnet meget fin og dyr restaurant midt i København, hvor jeg fra starten skulle høre på kommentarer som ’uha sikke en tæt nederdel, det ser rigtig godt ud haha’ og ’slå lige håret ud, det er frækt. Dit hår ville være godt at rive i’. Det var kommentarer fra køkkencheffen skal lige siges. Men det var bare stillen i et køkken åbenbart.”

Sådan fortæller Caroline til Everyday Sexism Project Denmark. Og hun er ikke den eneste, der har oplevet chikane på en arbejdesplads i hotel- og resturationsbranchen. Undersøgelser viser, at 24 procent af medlemmer i 3F, der har i hotel- og resturationsbranchen, har oplevet sexchikane på arbejdspladsen.

Men det skal der nu tages hånd om. Forskere fra Institut for Menneskerettigheder er sammen med forskere fra resten af Norden gået sammen om et forskningsprojekt, der skal undersøge den omfattende chikane, der foregår i hotel- og restuationsbranchen. Formålet med projektet er at udarbejde en vejledning for, hvordan man kan forebygge og håndtere sexchikanen i branchen.

Meget få sager tages op 

Bjarke Oxlund, der er ligebehandlingsekspert ved Institut for menneskerettigheder, siger:

”Undersøgelser fra Aalborg Universitet viser, at det er meget få sager, der når frem til at blive ført, og at godtgørelserne er meget små (cirka 24.000). Det er meget hårdt at køre en sag om seksuel chikane og mange vil ende med at miste deres job. Seksuel chikane er derfor en maget omkostningsfuld oplevelse for den enkelte, og for arbejdsgiverne har det også den konsekvens, at man mister medarbejdere og ressourcer.”

Bjarke Oxlund mener ikke, at der klare nok retningslinjer for, hvordan seksuel chikane på arbejdspladsen skal håndteres:

”Ligebehandlingsloven giver i sin ordlyd ofre for seksuel chikane ret stærk beskyttelse, men Arbejdstilsynet anvender en vejledning, der ikke yder lige så god beskyttelse i sin ordlyd. Det er derfor vigtigt, at politikerne sørger for: a) at der bliver overensstemmelse mellem forskellige definitioner af sexchikane, b) at godtgørelsesniveauet bliver højere, og c) at den enkelte arbejdsplads udvikler en egentlig politik med klare regler for håndtering af spørgsmål om seksuel chikane. Institut for Menneskerettigheder arbejder indgående med at sikre, at den danske stat kun opererer med én definition af seksuel chikane - nemlig den fra Ligebehandlingsloven.”

Sexchikane er blevet et politisk spørgsmål

De danske politikere er nu faktisk klar over problematikken med omfattende sexichikane på arbejdspladsen.

I sidste uge afholdt beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen og ligestillingsminister Karen Ellemann en høring om seksuel chikane på arbejdspladsen. I den forbindelsen skriver ligestillingsminister Karen Ellemann i en pressemeddelelse:

”De lovgivningsmæssige rammer skal selvfølgelig være på plads. Men jeg tror, at rigtig meget også handler om kulturen. Derfor er det så vigtigt, at vi får brudt med en kultur, hvor den enkelte risikerer, at grænseoverskridende adfærd bliver bagatelliseret og legitimeret. Det danske frisind skal kombineres med respekt.”

Bjarke Oxlund og Institut for menneskerettigheder håber, at forskningsprojektet kan give konkrete redskaber til håndtering af seksuel chikane i hotel- og resturationsbranchen.

Projektet er et samarbejde mellem Institut for Menneskerettigheder, Likestillings- og diskrimineringsombudet i Norge og Diskrimineringsombudsmannen i Sverige, og lanceres 8. marts 2019.

🔊 Podcast: Morgen i Danmark

Byens Bro i Odense: OK18-aktioner lægger pres på forhandlerne

🔊 Formiddagsfladen på DØGNDRIFT

🔊 Quiz: Gæt en arbejdsplads!

Arbejdsmarkedsprofessor: Ingen vilje til forlig

Konsensus eller kaos: Her er, hvad du skal vide inden weekendens maratonforhandlinger

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 19/04/20.

Historien blev sidst gemt den 20/04/18 09:23.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Mie Anna Obbekær

Bladet   //  DØGNDRIFT   //  Overblikket   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.