Fem tegn på at foråret er real

Vi tør næsten ikke tro på, at foråret endeligt er her. Derfor har vi lavet en guide til, hvordan du selv kan tjekke, at skarp sol og nyudsprungne blomster har vundet over den mørke vinter

Af Anna Kniep
Udgivet 19/04/18 07:17

       

Anemoner 
Anemoner er en af de første blomster, som viser sit sarte ydre frem for forårssolen.

Anemonen er en lille hvid og i sjældne tilfælde gul blomst med en grøn krans af takkede blade på stilken.

De vokser ofte i bøgeskoven og blomstrer kun kortvarigt, indtil bøgen er sprunget ud og begynder at forhindre solens stråler i at nå anemonerne i skovbunden.

Derfor har anemonen også travlt med at nå at blomstre og sætte frø, så den kan sikre artens overlevelse igen til næste år.

Martsviol

Martsviolen har en fin blålilla farve og kan som regel findes i skovbunden, i græsrabatter og haver rundt omkring. Martsviolen kan desuden kendes på sin skønne, søde duft.

Den er desuden spiselig. For eksempel kan den bruges til kandiserede violer eller som smagsgiver i kryddersnaps.

 

Fuglefløjt

Fuglenes sang er ikke til at tage fejl af og er et tydeligt tegn på foråret. Om foråret synger fuglene ekstra meget. Det gør de af to grunde: For at afmærke territorium og fortælle, at ”her regerer jeg”. Og for at tiltrække sig en mage, som de kan formere sig med.

Fuglene synger kraftigst ved solopgang og solnedgang.

Ramsløg

Ramsløg er endnu en forårsbebuder. Den hvidløgsduftene løgplante vokser i skovbunden, og har du først fundet lidt ramsløg, er der stor sandsynlighed for, at der er mere. For ramsløg har en stor evne til at brede sig.

Ramsløgene er spiselige og kan bruges i salater, fiskeretter eller som ramsløgspesto. 

Bøgen springer ud

Når først bøgen springer ud, så er det blevet forår. Bøgen kræver en vis mængde varme igennem længere tid, før den folder sine lysegrønne blade ud. Ofte er begivenheden så stor, at det bliver dækket i medierne.

Når du kigger op i trækronerne kan du kende bøgen på de helt lysegrønne krøllede blade, som senere folder sig ud og får en mørkere grøn farve.

Fotos: Colourbox 

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 18/04/20.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Anna Kniep

Bladet   //  DØGNDRIFT   //  Overblikket   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.