Den hotteste model i byen: Få et overblik over den danske model her

Den er på alle læber i Danmark, og selv Bill Clinton taler om den. Få et hurtigt indblik i den danske model, og de mekanismer der ligger bag

Af Iben Kvist
Udgivet 19/04/18 06:03

       

Den danske model vækker stor misundelse rundt om i verden. Den gør nemlig det danske arbejdsmarked utroligt omstillingsdygtigt.

Det betyder, at det danske arbejdsmarked kan omstille sig på nye samfundsøkonomiske situationer, men også på et arbejdsmarked i konstant forandring på grund af den teknologiske udvikling. 

Den danske model består grundlæggende af tre ting, og det er dynamikken mellem dem, der skaber de eftertragtede effekter. Den danske model kaldes derfor også 'den gyldne trekant'.

Trekantens hjørner er: det fleksible arbejdsmarked, den sociale sikring og den aktive arbejdsmarkedspolitik.

Det fleksible arbejdsmarked

I Danmark er det nemt at hyre og fyre sine medarbejdere sammenlignet med andre lande.

I mange andre lande har man lange opsigelsesvarsler, det kan betyde, at selvom en arbejdstager er blevet fyret, så har de stadig deres arbejde med fuld løn i et halvt år bagefter. Det gør det omkostningsfuldt for en arbejdsgiver at afskedige en medarbejder, det får den konsekvens, at de holder igen med at ansætte nye.

Det danske arbejdsmarked er derfor enormt fleksibelt i forhold til virksomhedernes økonomi. 

Den sociale sikring

Det danske kontanthjælps- og dagpengeniveau sikrer en indkomst, som man kan leve af, når man er uden for arbejdsmarkedet. Dette gør, at danske arbejdstagere ikke kræver større sikkerhed i deres ansættelseskontrakter. 

De to første punkter og vekselvirkningen imellem dem kaldes også for 'flexicurity-modellen' og er de oprindelige og bærende elementer i den danske model.

Det næste og sidste punkt er nyt og kom først til i 90’erne.

Den aktive arbejdsmarkedspolitik

Når man er arbejdsløs i Danmark, tilbyder jobcentret en række muligheder for opkvalificering og efteruddannelse. Det er med til at sikre, at arbejdstagerne får de kompetencer, som arbejdsgiverne efterspørger. På den måde er Danmark bedre i stand til at tilpasse sig et arbejdsmarked i konstant forandring, særligt på grund af teknologien. 

De tre hjørner er afhængige af hinanden, og ingen af dem fungerer alene. Hvis der ændres for meget på en af tingene, vil det vil det med tiden også ændre de andre. En forringelse af Den sociale sikring vil typisk betyde, at arbejdstagerne vil kræve større sikkerhed i ansættelsen, dermed forringes fleksibiliteten også.

Begrebet Den Danske Model bruges nogle gange også om aftalemodellen, som drejer sig om overenskomstforhandlingerne. 

Du må ikke forveksle den danske model med 'Aftalemodellen' 

Aftalemodellen er en frivillig model indgået af to parter: Arbejdstagerorganisationer og arbejdsgiverorganisationer. De to parter har anerkendt hinanden som dem, der kan forhandle løn- og arbejdsvilkår. Det sker gennem løbende aftaler, bedre kendt som overenskomster.

Der er derfor ingen lov, som stadfæster det. Det danske parlament har dog respekteret parternes beslutning, og der er derfor ingen lov om mindsteløn i Danmark til forskel fra de fleste andre lande.

Da parterne bliver enige om aftalemodellen, bliver de også samtidigt enige om en fredspligt. Det vil sige at arbejdsgiverne ikke må lockoute og arbejdstagerne ikke må strejke, mens en overenskomst er gældende.

En overenskomst gælder typisk for tre år ad gangen, og så skal der forhandles en ny. Hvis parterne ikke bliver enige om en ny overenskomst, inden den gamle udløber, vil der typisk blive strejke og lockout.

Foto: Lars Fabricius

Malou og Alex - Parret, Danmark ikke er klar til

🔊 Podcast: Morgen i Danmark

Byens Bro i Odense: OK18-aktioner lægger pres på forhandlerne

Seksuel chikane i hotel- og restaurationsbranchen skal kortlægges

🔊 Formiddagsfladen på DØGNDRIFT

🔊 Quiz: Gæt en arbejdsplads!

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 18/04/20.

Historien blev sidst gemt den 19/04/18 06:03.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Iben Kvist

BLADBEDEN   //  Bladet   //  DØGNDRIFT   //  FUTURA   //  GESUNDHEIT   //  KulturO   //  Overblikket   //  Sportens Frivillige   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.