Slagterigrunden: Erhvervslivet håber på hurtig afklaring efter valget

De erhvervsdrivende i Faaborg ser frem til en hurtig beslutning angående havneområdet. Lokalredaktør mener at projektet står og falder med finansieringen

Af Jonas Roulund
Udgivet 22/11/17 14:20

       

Henrik Stavnsager er ny borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune, mens både Venstre og Dansk Folkeparti også fik store poster ved konstitueringen. Politikerne har længe diskuteret, hvordan den nedlagte slagterigrund ved havnen i Faaborg skal udformes. Noget de nuværende erhvervsdrivende gerne vil have en hurtig afklaring på for deres forretnings skyld.

Hurtig afklaring vil hjælpe erhvervslivet

Claus Berthelsen, ejer af Båd og Motor ved Faaborg Havn, er én af de faaborgensere, der gerne ser politikerne komme med en hurtig udmelding angående slagterigrunden efter valget:

”Jeg håber, at de hurtigt kan fortælle, hvad der skal ske, så vi virksomheder kan komme til at planlægge fremtiden. Det har vi ikke kunnet det sidste års tid grundet diskussionen om slagterigrunden. Det sætter mange stoppere for os erhvervsdrivende, der er her i forvejen.” fortæller han.

Et af de store spørgsmål er hvilken type byggeri, der skal laves på grunden, og her har de nuværende erhvervsdrivende delte meninger:

”Det er svært at få noget til at løbe rundt i Faaborg. Så er det bedre at få lavet et lille grønt område og nogle huse. Så kunne man have noget erhverv i den modsatte ende af havnen,” siger ejeren af Fiskehuset, Steffen Andersen, mens Claus Berthelsen mener, at det eksisterende erhvervsliv bør høres:

”De skal forholde sig til de eksisterende erhvervsdrivende. Der er jo ikke nogen, der har taget os med i den store dialogrunde endnu, men vi kunne da også godt bruge lidt mere plads. Vi kunne godt tænke os at blive indrettet på en lidt anderledes måde.”

De forretningsdrivende ser positivt på den nye konstituering i kommunalbestyrelsen:

”Jeg er glad, hvis den nye konstitution kan give noget ro på Faaborg-Midtfyn Kommune. Der har været så meget på direktionsgangen og byrådet, der ikke kunne træffe beslutninger, og det har været noget rod. Det tror jeg bliver ændret nu.” siger Steffen Andersen.

Finansieringen er det store spørgsmålstegn

Lokalredaktør ved Fyens Stifstidende, Torsten Cilleborg, mener ikke, valget har forandret det store ved diskussionen om slagterigrunden og forklarer at finansieringen er den store stopklods lige nu:

”Dybest set betyder selve valget ikke så meget for slagterigrunden. Valgkampen kom til at vise, at der overhovedet ikke er politisk opbakning til at lave boliger på stedet. Projektet er, ligesom det hele tiden har været, afhængig af ekstern finansiering.”

Steffen Andersen mener, at kommunen bør sælge grunden med særlige krav til typen af byggeri på grunden:

”Det er økonomisk vigtigt, hvordan det finansieres. Jeg vil mene, at kommunen skal sælge grunden med specifikke krav til hvilken type byggeri, der skal laves. Man skal sige til bygherrerne: ’Vi vil have det sådan og sådan’ og så sælge grunden fra.”

Erhvervslivet håber på en hurtig afklaring angående slagterigrunden. Nu må vi tiden vise, om den nye kommunalbestyrelse kan leve op til forhåbningerne.

 

Foto: Jonas Johansen

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 22/11/19.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Jonas Roulund

Bladet   //  DØGNDRIFT   //  Overblikket   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.