Forargede borgere i Middelfart efter regionsrådsvalget

SF og Villy Søvndal får vælgertilgang i Middelfart og vokser til det tredje største parti. Men under konstitueringsforhandlingen i nat var de ikke inviteret, og det frustrerer vælgerne i Middelfart, der kritiserer regionsrådsformand Stephanie Lose

Af Jacob Andersen
Udgivet 22/11/17 13:24

       

I Region Syddanmark har SF og Villy Søvndal haft et kanonvalg, hvor de er gået frem som det tredjestørste parti i regionen. I Middelfart kommune fik de 13,6% af stemmerne, hvilket var et spring på 9,1 procentpoint – ca. den samme fremgang som SF så i resten af regionen. Det sikrer SF seks mandater. Men under konstitueringsaftalen var SF ikke inviteret med, selvom der er tradition for et bredt samarbejde blå og røde partier imellem. Det er noget, der ærgrer SF-vælgerne i Middelfart.

”Det er meget arrogant af Stephanie Lose”, udtaler Rie Melgaard (på billedet), imens hun læser sin avis på ’KulturØen’, Middelfarts bibliotek.

Rie Melgaard stemte personligt på Villy Søvndal, der var hovedårsagen til, at hun overhovedet stemte SF og ikke socialdemokratisk, som hun ellers stemte til kommunalvalget.

”Jeg kunne godt lide Villy, da han var med i regeringen. De mere lokale kandidater, Poul-Erik Svendsen (S) og Poul Andersen (S) har været usynlige under valgkampen,” forklarer Rie Melgaard.

Hun er utilfreds over, at hendes kandidat ikke fik lov til at sidde med ved forhandlingerne i nat.

”Det er da surt. Med alle de stemmer og alle de mennesker, der har peget på ham. Jeg tror, han har meget mere i sig. Vi er jo vant til et bredt politisk samarbejde i Middelfart. Hvorfor kan de ikke finde ud af det?,” afslutter hun uforstående.

Helle Broen arbejder i caféen i den lokale Biograf. Hun har også stemt personligt på Villy Søvndal og tilslutter sig kritikken.

Hvorfor stemte du SF?

”Primært på grund af Villy. Jeg er ikke sikker på, jeg ville stemme SF, hvis det ikke var for ham.”

Helle Broen beskriver Villy Søvndals kvaliteter som fornuftig og slagkraftig. En slagkraftighed der ikke kan bruges, når man ikke sidder med rundt om forhandlingsbordet.

”Han er ærgerlig, og så er jeg også ærgerlig. Jeg har ikke fulgt så meget med i dag, men han har jo haft et kanonvalg, og så er det surt at sidde udenfor.

Medietorvet har forsøgt at forholde regionsrådsformand Stephanie Lose vælgernes kritik, men hun har ikke svaret.


Foto: Jacob Andersen

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 22/11/19.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Jacob Andersen

Bladet   //  DØGNDRIFT   //  Overblikket   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.