Blandede følelser hos kandidaterne dagen efter valget i Middelfart

Følelserne er mange efter gårsdagens kommunalvalg i Middelfart. Nogle kandidater er glade, andre er skuffede og nogle står med blandede følelser.

Af Kasper Jensen
Udgivet 22/11/17 13:04

       

Det er onsdag formiddag den 22. november i Middelfart. Gågaden ligger stille hen efter nattens valg. Endnu en hverdag står for døren, og for mange føles den ikke anderledes, end den plejer. Alligevel har valget påvirket sammensætningen af kommunens byråd og dermed de involverede politikere.

Socialdemokratiet kunne i går fejre et storslået resultat, da de sikrede sig det absolutte flertal i Middelfart Kommune med 14 ud af 25 mandater. Nu kan partiets spidskandidat, Johannes Lundsfryd, sætte sig trygt på borgmesterpladsen i de næste fire år. Det betyder samtidig, at Socialdemokratiet til næste år kan fejre 100-års jubilæum på borgmesterposten i Middelfart Kommune.

Ingen radikale i Middelfarts næste byråd
Gårsdagens helt store taber var spidskandidaten for Radikale Venstre, Agnete Damkjær. Radikale Venstre fik ikke ét mandat, som de ellers har haft i sidste valgperiode. Og derfor vil hverken hun eller partiet være til at spotte i Middelfarts byråd de næste fire år. I går kunne hun ses græde, da stemmerne begyndte at tikke ind, og forlod Vestre Skoles gymnastiksal før det personlige stemmetal var talt op.

"Jeg har haft det bedre og sjovere end jeg har nu. Da jeg fandt ud af jeg ikke var valgt var jeg chokeret. Det havde jeg ikke set komme", fortæller hun dagen efter valget og uddyber.

"Jeg var sikker på at vi ville få et radikalt mandat, for det synes jeg at vi har fortjent. Men vælgerne har talt, og sådan skal det desværre ikke være".

I de næste par dage regner hun med at hun skal sunde sig ovenpå valgnederlaget. 

En glad socialdemokrat
En af de Socialdemokrater, der i dag er meget glad for at være blevet genvalgt, er Peter Storm:

”Valgresultatet i går var overvældende. Det er jo fuldstændig vildt, at vi ryger helt op og får 14 mandater. Jeg har det rigtig godt med det,” fortæller han.

Selvom at Socialdemokratiet med resultatet har det absolutte flertal i byrådet de næste fire år, mener Peter Storm ikke, at de vil benytte sig af at have det absolutte flertal i kommunen uden indspark fra andre partier. Han synes, det ville være tåbeligt.

”Selvom vi har flertal i byrådet, betyder det jo ikke, at vi bare kan tordne løs. Vi er jo en kommune, og vi skal hænge sammen, så det forpligter på den måde. Vi skal samarbejde med folk, som vi plejer,” fortæller han.

Han lufter samtidig idéen for, at man med gårsdagens resultat i langt højere grad kan få hjælp fra borgerne til kommunalplanlægning:

”Noget af det mere epokegørende er, om man i højere grad kan spille sammen med borgerne, end vi har gjort tidligere. Blandt andet i lokalplanlægning, når man skal udvikle en landsby”.

Blandede følelser hos nyvalgt Venstre-medlem
Karin Riishede fra Venstre er en af de kandidater, der i dag står tilbage med blandede følelser. Hun blev nemlig valgt ind som det eneste nye medlem for Venstre i Middelfart, men det samlede resultat for partiet var ikke som håbet:

”Dét, der har fyldt mest hos mig er at jeg blev valgt ind. Det føles fantastisk at være blevet valgt ind,” fortæller hun om sin plads i byrådet og fortsætter med at tale på partiets vegne.

”Vi er dog skuffede over resultatet. Vi havde håbet at stå stærkere efter valget,” fortæller hun.

 

Foto: Kasper Jensen

Læs også: Radikale Venstres kandidat grådkvalt over valgresultat og mistet mandat

Lundsfryd efter storsejr: børn, skoler og ældreplejen kan forvente bedre velfærd

Forargede borgere i Middelfart efter regionsrådsvalget

Tilfredshed blandt Middelfarts borgere ovenpå nattens resultat

Krydserne går i arv i Middelfart

Fra prins Johannes til kong Lundsfryd

PositivPlus er stadigvæk positive efter valgnederlag

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 22/11/19.

Historien blev sidst gemt den 22/11/17 13:04.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Kasper Jensen

Bladet   //  DØGNDRIFT   //  Overblikket   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.