Kommunalvalg i Nyborg skuffer lokallisterne

Valgaftenen ryger i glemmebogen for Folkepartiet Nyborg. Næstformand Jens Hald melder nu ud, at partiet trækker sig helt ud af kommunalpolitik. Borgerlisten Nyborg regner med at fortsætte.

Af Mikkel Hansen
Udgivet 22/11/17 12:09

       

Nyborgs borgere viste ikke meget støtte til de nye lokallister på valgaftenen. Folkepartiet Nyborg fik 0,3% af stemmerne, hvor Borgerlisten Nyborg fik 0,7% af nyborgensernes stemmesedler.

”Vi er negativt overrasket. Vi havde forventet et langt bedre valg. Borgerne ville altså ikke have vores synspunkt, selvom vi synes, vi havde et godt program,” fortæller Jens Hald, næstformand for Folkepartiet Nyborg.

Per Jensen fra Borgerlisten Nyborg er bekymret omkring valgets udfald.

”Jeg undrer mig en smule over, hvordan Venstre alene kan få 13 mandater. Jeg kan ikke se nogen grund til at Venstre skulle have så mange stemmer. Det er bekymrende, at Nyborg har genvalgt en borgmester, der ikke går mere op i velfærd. Det er et uheldigt demokratisk problem, at Venstre ikke behøver at samarbejde med andre partier i byrådet,” fortæller Per Jensen og uddyber, at der stadig er store problemer i Nyborg. Problemer, som ifølge ham, ikke står højt på byrådets prioriteringsliste.

”Jeg føler ikke, at det nyvalgte byråd har intentioner om at løse de problemer, der eksisterer omkring fejlbehandlingen af sociale sager. Man sætter de udsattes chance for at få en normal hverdag på spil.”  

Nul gæld og mediedækningen afgjorde valget

Per Jensen udtrykker, at påstanden om, at Venstre er til takke for Nyborgs status som gældfri kommune, ikke blev udfordret nok, og at medierne satte nok fokus på de rigtige partier.

”At kommunen har været gældfri har afgjort valget. Men det er ikke noget Kenneth Muhs kan tage æren for. Medierne tog os heller ikke seriøse. Til vælgermødet på Nyborg Gymnasium fratog de os muligheden for at fortælle, hvad vi stod for,” fortæller Per Jensen.

Et kort kapitel i politik

Med det skuffende valg for Folkepartiet Nyborg er beslutningen vedrørende partiets fremtid taget.

”Vi lukker helt ned for Folkepartiet Nyborg. Vi vil ikke længere bruge kræfter på det. Den bog, der hedder politik, er lukket for os,” udtrykker Jens Hald.

Folkepartiet Nyborg havde før valgdagen meldt ud, at de ville støtte Vibeke Ejlertsens kandidatur. Dog åbnede Jens Hald op for et samarbejde med Kenneth Muhs, hvis han skulle gå hen og blive genvalgt. Nu fortæller Jens Hald, at han ikke vil prøve at have indflydelse på Nyborgs politiske fremtid.

”Jeg har ingen forventninger til, hvad der skal ske med Nyborg de næste år. Det må byrådet selv finde ud af. Vi vil ikke have noget med det at gøre”.

Fremtidsplaner for Borgerlisten Nyborg

Per Jensen fortæller, at han skal have analyseret, hvad der kan gøres bedre til næste kommunalvalg, som han regner med at stille op til.

”Jeg håber, at der bliver gjort mere for de udsatte mennesker, og vi håber, at folk vil tænke mere på dem i Nyborg”.

Foto: Mikkel Hansen

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 22/11/19.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Mikkel Hansen

Bladet   //  DØGNDRIFT   //  Overblikket   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.