Assens mens du sov

Genvalg, skolelukninger der fik betydning og et skuffet Dansk Folkeparti. Det var, hvad der rørte sig på Assens rådhus på valgnatten. Medietorvet giver dig her det hurtige overblik.

Af Anne Bolding, Christina Nissen, Louise Olifent, Luka Emil Jørgensen, Nikolai Rosler Jørgensen
Udgivet 22/11/17 03:22

       

Hvem vandt borgmesterposten?

I Assens Kommune blev Venstre de store sejrherrer med borgmesterposten til Søren Steen Andersen og en fremgang på 7,9 procent.

“Vi har haft et kanonvalg i Venstre,” udtaler den genvalgte borgmester.

Flere partier havde succes med valget. I konstitueringsforhandlingerne tidligt på natten indgik Venstre i et bredt samarbejde med Konservative, Socialistisk Folkeparti samt Radikale Venstre.

Med 42 procent af stemmerne og 13 mandater var Venstre godt kørende, men de ønskede alligevel et bredt samarbejde for at sikre et bedre politisk samarbejde på længere sigt.

DF's bristede drømme

Assens var udnævnt til at være en af de kommuner, hvor det kunne være muligt for Dansk Folkeparti at nappe borgmesterkæden. Efter en mareridtnat for DF og spidskandidat Jens Henrik Thulesen Dahl, endte de dog aftenen uden gevinst.

Partiet oplevede en tilbagegang på 1,5 procent. De 12,3 procent af stemmesedlerne, der havde et kryds ved DF, sikrede partiet 3 mandater.

Det ene mandat mindre gjorde, at Thulesen Dahl brugte flere timer på først at være bænket af de andre partier. Siden løb han fra møde til møde og endte med at gemme sig bag lukkede døre. Til sidst gav han op, erkendte nederlaget og så realiteterne i øjnene: tirsdag den 21. november 2017 blev ikke den store festdag for Dansk Folkeparti i Assens.

Hvad blev afgørende?

Det afgørende for valgresultatet blev skolelukningerne, som har været det helt store emne op til valget. Partierne, der tilbage i februar stemte for skolelukningerne, oplevede alle tilbagegang. Dette fik videre betydning for konstitueringsprocessen, da SF og De Radikale ikke ville indgå i en konstitueringsaftale med DF, som havde stemt for skolelukningerne.  

Samtidig var Enhedslisten slet ikke til samtale i forbindelse med konstitueringsprocessen. Kun Socialdemokratiet fik en åbning i forhandlingerne, hvor de fik tilbudt to formandsposter. Et tilbud, som stadig står åbent og venter på et svar.

Konstitueringen endte altså med at blive en aftale mellem de fire partier (V, C, B og SF), der stemte imod skolelukningerne tilbage i februar. Tiden vil nu vise, hvorvidt borgmester Søren Steen Andersens valgløfte om at trække skolelukningerne tilbage vil blive indfriet.       

Fik Assens stemt?

Valgdeltagelsen i Assens Kommune ligner til forveksling den for fire år siden. Dengang lå stemmeprocenten på 76,4 procent, som var lidt over landsgennemsnittet på 71,9 procent. Ved årets valg landede Assens Kommune en stemmeprocent på 76,1 procent, hvilket giver en tilbagegang på 0,3 procent.

Antallet af stemmeberettigede i Assens Kommune er 32.478.

Således blev stemmerne og mandaterne fordelt i Assens Kommune

A: Socialdemokraterne fik 25,5 procent af stemmerne, hvilket betyder en tilbagegang på 7,1 procent. De fik 8 mandater.

B: Radikale Venstre fik 2,9 procent af stemmerne, hvilket betyder en tilbagegang på 0,7 procent. De fik 1 mandat.

C: Det Konservative Folkeparti fik 4,2 procent af stemmerne, hvilket betyder en fremgang på 1,2 procent. De fik 1 mandat.

F: SF - Socialistisk Folkeparti fik 5,9 procent af stemmerne, hvilket betyder en fremgang på 0,9 procent. De fik 2 mandater.

I: Liberal Alliance fik 1,9 procent af stemmerne, hvilket betyder en fremgang på 0,7 procent. De fik ingen mandater.

O: Dansk Folkeparti fik 12,3 procent af stemmerne, hvilket betyder en tilbagegang på 1,5 procent. De fik 3 mandater.

V: Venstre, Danmarks Liberale Parti fik 42,0 procent af stemmerne, hvilket betyder en fremgang på 7,9 procent. De fik 13 mandater.

Ø: Enhedslisten - De Rød-Grønne fik 3,5 procent af stemmerne, hvilket betyder en tilbagegang på 1,8 procent. De fik 1 mandat.

Å: Alternativet fik 1,6 procent af stemmerne, hvilket betyder en fremgang på 1,6 procent. De fik ingen mandater.

Foto: Nikolai Rosler Jørgensen

Førstegangsvælger: Kommunalvalget vakte min interesse for politik

Thulesen Dahl: Vi har været for dårlige til at forklare skolelukninger

Venstre genvinder borgmesterposten i Assens efter en dramatisk aften og nat

Thulesen Dahls mareridtsaften

Kommende byrådsmedlemmer i Assens er fundet

Thulesen Dahls borgmesterdrømme smuldrer trods nye forhandlinger

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 22/11/19.

Historien blev sidst gemt den 22/11/17 03:22.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Anne Bolding, Christina Nissen, Louise Olifent, Luka Emil Jørgensen, Nikolai Rosler Jørgensen

BLADBEDEN   //  Bladet   //  DØGNDRIFT   //  FUTURA   //  GESUNDHEIT   //  KulturO   //  Overblikket   //  Sportens Frivillige   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.