22-årig byrådskandidat i Svendborg: "Jeg skal ikke være politiker, jeg skal en anden vej"

Enden på kommunalvalget nærmer sig. En af dem, der venter i spænding, er Natasja Thrane Vium Rasmussen på 22, der stiller op for de Konservative i Svendborg. Hun tror på et godt valgresultat til partiet, men regner ikke selv med at komme ind i byrådet.

Af Lærke Sivkjær, Marie Nissen
Udgivet 21/11/17 22:37

       

Natasja Thrane Vium Rasmussen på 22 år bor til daglig i Svendborg og læser journalistik på Syddansk Universitet i Odense. Hun er de Konservatives anden yngste kandidat til kommunalvalget ’17. Det er første gang, at hun stiller op til et valg.

”Jeg er vanvittig spændt. De har lige talt op på Drejø, og de Konservative er gået fra en stemme til tre stemmer, så det går jo godt,” siger Natasja Thrane Vium Rasmussen.

Valgdagen har hun brugt i Midtbyhallen i Svendborg, hvor hun har været valgtilforordnet siden klokken 07:00 i morges.

Dagen i Midtbyhallen har været en god oplevelse for Natasja Thrane Vium Rasmussen. Hun fortæller, at der har været knap 1200 nede at stemme i Midtbyhallen i løbet af dagen.

”Det var mega fedt at se, at folk tager demokratiet seriøst og kommer ned og stemmer.”

Regner ikke med at blive valgt ind
Natasja Thrane Vium Rasmussen har ikke store forventninger på egne vegne.

”Jeg er realistisk. Jeg kommer ikke ind, og det har jeg det fint med,” fortæller hun og fortsætter: ”jeg støtter partiet, og hvis mine personlige stemmer kan give dem en ekstra stemme, så er jeg glad.”

Det har for Natasja Thrane Vium Rasmussen været en god og anderledes oplevelse at være med i valgkampen - men også grænseoverskridende. Hun har besluttet sig for ikke at stille op igen en anden gang.

”Politik er en hård verden. Jeg elsker det, men du skal være lavet af noget helt særligt, og det tror jeg bare ikke er mig. Jeg skal ikke være politiker, jeg skal en anden vej,” siger Natasja Thrane Vium Rasmussen.

Borgerne har Natasja Thrane Vium Rasmussen interesse, og derfor vil hun fremadrettet fokusere på journalistik, hvor hun også får mulighed for at komme ud og møde nogle mennesker.

Aftenen skal bruges på rådhuset
Natasja Thrane Vium Rasmussen skal bruge sin aften sammen med sit parti på Svendborg Rådhus, hvor de alle hepper på de Konservatives borgermesterkandidat, Henrik Nielsen. 

Foto: Marie Nissen 

Svendborg mens du sov

Rød-blå koalition gør Bo Hansen til borgmester i Svendborg

Svendborgs mindste valgsted: Nu er stemmerne talt op på Drejø

”Man må godt drømme stort, men man skal også være realist”

Svendborgs største valgsted er åbent

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 21/11/19.

Historien blev sidst gemt den 21/11/17 22:37.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Lærke Sivkjær, Marie Nissen

Bladet   //  DØGNDRIFT   //  Overblikket   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.